Roskilde Festival ’15: Polsk pondus på Pavilion

Roskilde Festival ’15: Polsk pondus på Pavilion

Natten til lørdag fik Pavilion polsk dødsmetal fra allerøverste skuffe. 

Kunstner
Dato
03-07-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
4

Man må indledningsvis undre sig over Roskilde Festivalens programlægning. Fra kl. 22.00 til kl. 01.00 var der ikke mindre end fem koncerter henvendt til metal-publikummet og det hårde rockpublikum. Fire af dem lå med halv-times-intervaller startende med Lamb of God kl. 23.30, Goat kl. 00.00, Decapitated kl. 00.30 og slutteligt Fossils kl. 01.00. 

Mange faktorer kan naturligvis spille ind på programmeringen, men festivalledelsen bør vel tilstræbe, at hver koncert er en potentielt god oplevelse for såvel band som publikum. Dette kunne man ikke just sige, at planlægningen fordrede fredag nat. Jeg måtte derfor forlade Lamb of God-koncerten på Arena efter blot 40 minutter og ankom tidsnok til de første strofer af den polske dødsmaskine Decapitated i et blot kvartfyldt Pavilion-telt.   

En af dødsmetallens bedste guitarister

Anført af Wacław "Vogg" Kiełtykas sublime guitarspil lod kvartetten sig ikke slå ud af det sparsomme fremmøde og gik den polske tradition tro ufortrødent til stålet med samspil til UG med kryds og slange – der findes vel ikke et folkefærd, der kollektivt spiller ekstremmetal mere tight end polakkerne (Behemoth, Vader og nærværende Decapitated blot for at nævne nogle).

Apropos Vogg, så er der ikke mange guitarister, der ville turde at have en så tør og afslørende lyd som ham. Fordelen er naturligvis, at man kan høre hver eneste spillede tone. Og Vogg spillede ikke mange, hvis overhovedet nogen, forkert i de ellers udfordrende riffs. Oveni var han en studie i AB-pedalteknik, der på velvalgte tidspunkter simulerede to guitarister.

Siden Decapitateds seneste besøg i Danmark har de tilført en ny trommeslager. Målt på deres optræden på Metal Invasion Open Air i Østrig var det nok også på høje tid, for der virkede den daværende tøndeslager fuldstændig ude af sync med resten af bandet. Hvorom alting er, gjorde den nye mand en forbilledlig indsats på Pavilion.

Når enden er god...

I takt med, at Lamb of God-koncerten lakkede mod enden, kom der lidt flere tilskuere under teltdugen. Fyldt blev der dog aldrig. Men lige meget, når bandet så dygtigt formåede at gejle de tilstedeværende op. Hvor publikum til at begynde med skulle finde sit fodfæste i forhold til den rå energi, der spyede ud fra scenen, blev energien band og publikum imellem mere elektrisk, som koncerten skred frem, og da ’Spheres of Madness’ lød som næstsidste nummer, eksploderede lortet. 

Det hørte imidlertid til historien, at de nye, let Meshuggah-inspirerede numre fra sidste års ‘Blood Mantra’ ikke havde helt samme appel som deres mere rendyrkede dødsmetalnumre. Men hvad gjorde det? Koncerten var fremragende.