Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde '10 Lørdag: Død skal der til

Populær
Updated
Roskilde '10 Lørdag: Død skal der til
Roskilde '10 Lørdag: Død skal der til
Roskilde '10 Lørdag: Død skal der til
Roskilde '10 Lørdag: Død skal der til
Roskilde '10 Lørdag: Død skal der til

Endelig stod der dødsmetal på Roskildes menu og Nile kunne være sluppet af sted med et standardshow, men gav heldigvis så meget mere.

Kunstner
Dato
03-07-2010
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Nogle uger forinden havde Nergal fra Behemoth om Copenhell udtalt: "This festival needs more evil!". I Roskilde kunne man sige det samme, men bare udskifte "evil" med "death metal". Så da tredjedagen af festivalen var godt i gang, kunne de fleste nok have taget til takke med et hvilket som helst dødsmetalband. At det blev Nile var så bare en ekstra luksus.

Amerikanerne var kommet sent ind fra et show dagen før til With Full Force i Tyskland, og var måske derfor stadig i gang med lydprøver og diverse, da der kun var 5 minutter til showstart - hvilket et "T minus five" over anlægget afslørede. Koncerten blev således nærmest kickstartet af, at man lige kunne nå at høre lidt Karl Sanders helt solo, da han gjorde klar til showet.

Da det så blev tid til, at bandet stod samlet på scenen, så var det 'Kafir' fra det seneste album, der lagde ud og viste Dallas Toller-Wade i topform på vokal og guitar. Karl var ét stort smil, og selvom han stod med knyttet næve i vejret, så gjorde hans glæde over publikums respons, at han lidt lignede Jern-Henrik (den tegnede version). Det havde ikke nogen negativ betydning, for guitaren var ond og hans supplements-growls umenneskeligt dybe.

Tilskuerne var vilde!

Publikum var nærmest euforiske over den fede dødsmetal, og trods Roskildes politik om nul moshpits, så blev der undervejs dannet et stort "hul" i crowden, hvorefter publikum ved første og bedste stortrommesalut, stormede mod hinanden.

Trommeslager George Kollias var lige præcis "verdens hurtigste græker", som Bredahl i The Kandidate havde kaldt ham tidligere på dagen. Men bassist Chris Lollis' fingre skal heller ikke negligeres. Fed lyd på bassen og afsindigt hurtigt tempo. Samtidig havde han - i hvert fald i denne skribents smag - bandets fedeste growls, så det var en fryd at høre og se ham, gå til mikrofonen, mens bassen fik tæv.

'Lashed to the Slave Stick' og afslutteren 'Black Seeds of Vengeance' gav fuld valuta fra festivalgæsterne, der med horn eller knyttede næver viste dødsmetalglæden og sang højlydt med.


NRGmagazine.dk fik i øvrigt mulighed for at interviewe bandet før koncerten. Interviewet og "10 hurtige" med Karl Sanders inspirationskilder m.m. vil du finde på sitet i løbet af sommeren.