Sort midnatsmesse

Populær
Sort midnatsmesse

Dark Funeral var på hjemmebane i det svenske mørke, og gav opvisning i hvordan et ondt musikalsk mareridt lyder.

Kunstner
Dato
08-06-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Selv om Soundgarden spillede en ganske medrivende koncert på festivalens hovedscene, trak Dark Funeral nu alligevel i ens indre sorte hjerte, som banker for black metal.

Dark Funeral besøger sjældent de danske spillesteder, så chancen for et gensyn med de brutale svenskere måtte så nødvendigvis gribes. Men gensyn er efterhånden for meget sagt, da line-uppen kun tæller guitaristen Lord Ahriman som eneste originalt medlem.

Frontmand Emperor Caligula forlod bandet for et par år siden, hvor det lignede at dødsskuden var tæt på at synke. Lord Ahriman har fundet ny sanger og bassist, og den tidligere trommeslager Dominator er vendt tilbage på pinden. Så skeptisk var man da over, om det nye hold kunne løfte arven og holde fanen højt. Da klokken slog 24, dukkede de fem medlemmer frem på scenen og lignede dæmoner der var påkaldt direkte nede fra helvedes flammer. 'The Arrival of Satan's Empire' havde været et passende nummer at starten seancen med, men den kom dog først halvvejs inde i koncerten.

Tysk bøhmand

Indrømmet: Efter en hel dag på festival med musik og tilhørende kolde øl og indsmuglet lommelærke, er det bestemt en udfordring at skelne mellem Dark Funerals rasende hurtige numre. Så vidt undertegnede opfattede blev der fyret numre af fra alle fem skiver. 'Vobiscum Satanas' blev eksekveret i et dræbende ondt tempo, der gav en lyst til at slagte en tilfældig person blandt publikum.

Bandets nye besætning viste overbevisende hvordan rå black metal skal fremføres på en scene. Tyske Nachtgarm er dog ikke den mest indlysende erstatning for Emperor Caligulas brutale growl, der havde en mere voldsom attitude over sig. I forhold til Caligula obskure udseende under tidligere Dark Funeral koncerter, ligner Nachtgarm mere en bøhmand, end en black metal mand.

Men musikalsk var der ikke meget at kritisere Dark Funeral for. Lidt over en times intens black metal til at slutte dagen af på blev som ventet en berusende oplevelse i Satans navn.