Copenhell 2018: Stål for alle pengene

Copenhell 2018: Stål for alle pengene

Endnu engang stod Steel Panther klar til at minde os om, at bagdøren stadig kan være den nemmeste vej ind. Bagstive på sidstedagen var det også lige præcis denne slags lumre metalshow, folket havde brug for.

Dato
23-06-2018
Genre
Trackliste
1. Eyes Of A Panther
2. Goin´ In The Backdoor
3. Asian Hooker
4. Just LIke Tiger Woods
5. Poontang Boomerang
6. Gloryhole
7. Girl From Oklahoma
8. Community Property
9. Death To All But Metal
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Settingen er vigtig.
 Klokken var 16:15, og mere end 10.000 metalheads stod (bag-)stive i bagende solskin foran Helviti, klar til et billigt grin med kollegerne, flammerne og vennerne, nye som gamle, men under alle omstændigheder med en bajer i hånden. Nogen havde antaget den obligatoriske Steel Panther-uniform – bandana, dybe udskæringer og så megen sminke og læbestift, at ansigtet kunne sprække ved en skæv grimasse, men Steel Panther-fans er en dedikeret skare, der ikke frygter bar hud.


I en festival-setting vil der som altid være dele af publikum, der er ubekendt med hvad de har i vente, eller bare er havnet der/slæbt med som det tynde øl, og det var netop dét, der gjorde denne koncert til en så anderledes koncert end den på Vega i januar. 



Sætlisten lignede sig selv i afkortet form. Satchels grønne guitar og Lexxi Foxx' blå bas matchede hinanden med flashy farver og leopardstriber. Stix Zadania bag trommesættet demonstrerede en prægtig Steel Panther-trøje med påskriften ”Say perhaps to drugs”. Foxx udnyttede enhver lejlighed mellem numrene til at finde håndspejlet frem og rette sminken til. Efter to sange går der 10 minutter med at joke om, hvor meget Justin Bieber sucks, hvor højt deres cokeforbrug er og med at begynde på et nummer, der aldrig når videre end optakten.



Steel Panther er en parodi, men en fantastisk frigørende en af slagsen, der til den rette anledning, med de rette folk, virkelig kan skabe en fest af den lumre slags. I denne pattestive virkelighed på Copenhell-fjerdedagen, hvor mange enten havde knaldet undervejs eller havde gået og fantaseret om det i dagevis (jaja, spil nu ikke uskyldig), var det lige præcis et band som Steel Panther, der om nogen kunne få os til at lægge hjernen på hylden og grine lystigt ad vores primaldrifter.

Jojo, vi har før indvilliget i at skråle på dansk til sanger Michael Starr, at han har en lille pik. Jaja, han har før hevet en pige op på scenen og sunget hende søde sange om, hvor mange piger der er i verden, der ligesom hende gerne vil slikke hans nosser. 



Det er tåkrummende lavt, og uanset at nogen valgte at trække platheds-kortet eller krænkelses-kortet, så valgte langt de fleste at blive og få flere lumre grin med på vejen. Den sædvanlige parade af piger på scenen til de sidste numre var ganske vist mere påklædt end vanligt, men det er da også helt fair, hvis man ikke har lyst til at have flere tusind billeder af sine bryster florerende på festivalens sider bagefter. Steel Panther tager, hvad de kan få, men turen op på scenen lod nu også til at være en undskyldning for mange af pigerne til at stå og snapchatte på scenen.

Måske har 'Poontang Boomerang'-effekten fortaget sig for de gamle pantere, men showet spillede, og vi spillede med.


Og nogen spillede måske selv videre senere på natten.