Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vred dansk undergrund

Populær
Updated
Vred dansk undergrund
Vred dansk undergrund
Vred dansk undergrund
Vred dansk undergrund
Vred dansk undergrund

Københavnske Cerekloth var vrede på alt og alle, ikke bange for at vise det og fik samtidig leveret en rigtig god omgang dødsmetal.

Kunstner
Dato
16-06-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Efter at Redwood Hill havde åbnet Pandæmonium-scenen et par timer tidligere, var det så her midt på eftermiddagen tid til københavnske Cerekloth. Cerekloth kom på scenen efter en stemningsskabende intro og spillede deres tunge og langsomme dødsmetal, der har et melodisk og dystert udtryk. 


Forsangeren brøler sin vrede ud og akkompagneres fint af bassisten, der er med på vokal. Samme bassist spiller i øvrigt også i black metal-bandet Strychnos og er god til at komme ud over scenekanten med sin energi.

Hyldest til heroin

For energi har Cerekloth i den grad. En indebrændt energi, der forsøges kanaliseret ud gennem musikken. Et had, der nærmest emmer ud af stregene på deres instrumenter. Forsangerens dystopiske udtryk kommer til udtryk da han nærmest selvmodsigende fra scenekanten erklærer “fuck live metal”. Samme grundfornemmelse forankres da bandet introducerer 7"-singlesangen 'Halo of Syringes' med, at det er deres hyldest til heroin.

Vrede og vranten ironi

Vreden når da også at bryde ud i fuldt flor til sidst. For efter kun 35 minutter må Cerekloth slutte deres koncert. Det var den tid, de havde fået. Det er bandet ikke specielt tilfredse med og erklærer højlydt fra scenekanten, at de ser frem til Roskilde Festival, hvor de får lov til at spille en hel koncert og takker Copenhell for det “store” trommesæt. Den seneste kommentar var tyk af ironi, for trommeslageren havde bestemt ikke mange tammer og bækkener at gøre godt med.

Udgangsbønnen blev, at deres trøjer kunne købes til 150 kr. i merchandise-boden og at det jo var et fedt tilbud eftersom de normalt koster 80 kroner. Endnu en lille stikpille til visse procedurer inden for metalbranchen, hvor hovednavne/arrangører sommetider dikterer salgspriserne og gør det markant sværere for de små, nye bands at få nogle varer over salgsdisken til deres fans.

Tilbage står vi så med 35 minutters ond og tung dødsmetal. Det var veludført og den underliggende vrede lå tykt i luften. For de, der støttede den danske undergrund og fik Cerekloth med i stedet for Dying Fetus på den store scene var det faktisk en ganske interessant oplevelse. De af jer, der skal på Roskilde Festival om nogle uger bør i hvert fald stærkt overveje at tjekke dem ud.