WOA '11: Nedtoning klædte dem
Populær
Det var rart, at Trivium endelig havde lagt lidt af wannabe Metallica-sceneshowet fra sig, bare var sig selv og spillede god musik.
A Gunshot To The Head Of Trepidation
Dusk Dismantled
The Deceived
Black
Like Light To The Flies
Built To Fall
Pull Harder On The Strings Of Your Martyr
Down From The Sky
Throes Of Perdition
Ved tidligere lejligheder med dette stadig unge band, som alligevel har formået at smide foreløbig fem albums på gaden, har det været et stort forløb af her-og-der-og-allevegne på scenen. Ikke musikalsk for alle i bandet er dygtige musikere. Mere løbepensums-mæssigt og sammenholdt med frontmand Matt Heafys udtalelser og mimik har det lugtet lidt for langt væk af en meget stor passion for Metallica.
Man kan så også sige, at med fem albums og mange tours bag sig, så burde ens egen personlighed udvikle sig, og det var da heldigvis også tilfældet her, hvor løbeturene var kraftigt reduceret og samtidig mindede den kortklippede frontmand nu ingen steder om en Hetfield-wannabe.
Triviums nye skive er så ny, at den enten er udkommet i samme uge som showet eller først den 9. august afhængig af hvilken del af verden, man befinder sig i. Derfor var der heller ikke så stor respons på de nye sange, mens klassikere som 'A Gunshot to the Head of Trepidation' samt naturligvis 'Pull Harder on the Strings of Your Martyr', der overraskende ikke længere er en show-afslutter, klarede sig stærkt.
Det klædte også bassist Paolo at have smidt de lange lokker, som tyngede ham lidt og understregede knægtens klejne størrelse, hvilket dog ville være endnu mindre markant, hvis han smed sin elskede overdimensionerede Warlock-type bas fra sig. Heldigvis er det en af de sager, hvor størrelsen ikke har noget med gørelsen, så Paolo var som vanligt en ganske ferm bassist, som ikke kun lod sig nøje med at pumpe løs i grundtonen.
En udmærket Tysklands-trommedebut
På den anden fløj havde guitarist Corey stadig sit lange hår, som fornemt blev sendt i cirkler, når det ikke var hans tur til at servere nogle af de grovere vokale toner i kontrast til Matts mere melodiske servering.
Trivium spillede godt og virkede virkelig tændte, og selvom den nye trommeslager ikke kunne ønske sig en bedre modtagelse til sit første show i Tyskland, så blev det denne tidlige aftenstund ikke til mere end en bundsolid, glimrende præstation.
Man kan sagtens være misundelig på bandets salgstal, men det kæmpe potentiale bandet satte for døren med 'Ascendancy' i 2005 er stadig ikke blevet fuldt indfriet, og nu begynder man at tænke, at det ikke er Trivium, som skal være det nye Slayer eller Metallica. Men hvem ved – måske bandet står dér på Wacken som 60-årige og siger farvel til en kæmpe crowd efter en gloriøs karriere?