WOA'12: For stort til Kai

WOA'12: For stort til Kai

De tyske powermetal-helte Gamma Ray var underholdende, men nåede ikke de forventede højder.

Kunstner
Dato
04-08-2012
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Forfatter
Karakter
3

 

Gamma Ray, med Kai Hansen, det gamle Helloween-medlem i front, var et af de bands jeg havde glædet mig mest til at se – ikke fordi jeg dyrker dem så meget længere, men nogle gange er nostalgien stærk. Sidste gang jeg overværede Kai og hans übermelodiske drenge, var det en storslået fornøjelse, da de i selskab med netop Helloween nedlagde Mejeriet i Lund.

Helt så festligt skulle det dog ikke blive lørdag på True Metal scenen, trods et aldeles rimeligt fremmøde. Men alligevel gedigent og godt.

Afslappet begejstring

Der er noget specielt ved den måde Kai Hansen og co. fremturer på en scene. Ikke klassisk metallisk med alvorlige miner eller headbanging, men bare allerhelvedes begejstrede og med de helt store smil og spilleglæden siden uden på huden. Den slags smitter selvfølgelig, og det samme gør det, at man efter to sekunder kan synge med på et hvilket som helst Gamma Ray-nummer – og det gjorde folk. ’To The Metal’, ’Rebellion in Dreamland’, ’I Want Out’, ’Heaven Can Wait’ og resten blev mødt af en mur af knyttede næver og brølende struber, og det i sig selv gjorde det til en god oplevelse.

Men man savnede noget intimitet, og når den ikke stod på fællessang gik der lidt stilstand i publikum og stemningen dalede – selvom soloer blev kælet indlevende frem, og bandet i det hele taget spillede aldeles fremragende. Derfor udeblev klimaks, og man stod tilbage med en fornemmelse af, at Gamma Ray havde leveret noget større på en mindre scene.