Kold vind over Skandinavien

Anden gang går det bedre for Iskald Tomandsgruppen Iskald, der dog også fungerer i live-sammenhæng med session-musikere, er tilbage. Det er gruppens anden fuldlængde, og der er ikke så meget nyt i bandets black metal. En meget passende produktion og en anelse bedre sange end sidst, gør bekendtskabet med pladen på sin plads.

Nordmændene spiller med reminiscens til det inaktive Emperor og deres senere materiale. Iskald er ikke helt så symfoniske og progressive, men er også meget riff-orienterede og ganske melodiske som underlag til den raspende vokal. Selv staccato-riffs og breaks finder man på denne plade – hør bare den fremragende ”A Breath of Apocalypse”.

Det er ikke bare hovedløs black metal det her. Det er intelligent, gennemarbejdet på et fornuftigt teknisk niveau, der ikke taber lytteren i overdreven lir.

Det vil ikke bryde grænser og skabe fornyet fokus på genren, men det har lyden af det bedste fra den norske scene – både det lidt ældre og det mere nutidige. Der blæser en herlig isnende og kold vind fra højttalerne, når pladen får det rette lydniveau.