Mere irriterende, end de egentlig er

Lars Schmidt kan ikke holde Grave Diggers sanger ud. Det er ikke powerhopla. Det er ikke speedmetal. Men alligevel er det helt og aldeles udpræget "ze spezial Made-in-Sjermany heavy metal style", dét, som Grave Digger præsenterer på deres tiende album siden starten i 1980, "Rheingold". Et album tekstmæssigt bygget over Wagners brag af en metallisk opera, "Niebelungens Ring". Det er firsermetal med knald på, men uden det poppede, som firsermetallen også stod for. Men er det godt? Nix! Grave
Digger spiller jo fedt nok, men der er intet melodisk i det. Der mangler nerve og mål. Det er bare deruda', og det kan jo være fint nok. Dog kun, hvis der er et eller andet, der holder det oppe.
Jeg har aldrig været særlig glad for Grave Diggers sanger og grundlægger, Chris Boltendahl (hans mishandling af "We Rock" på den ellers fantastisk dobbelte Dio-tribute for nogle år siden tilgives aldrig). Han skriger og hvæser og får Grave Digger til at lyde mere irriterende, end de egentlig er.