Mere tempo, færre grooves

Det lykkedes. På "Burn Me Wicked" formår Illdisposed at følge fint op på successen med "1-800 Vindication". Den svære opfølger til succesen med Roadrunner-debuten “1-800 Vindication” er på gaden. Illdisposed har klaret opgaven med bravour. Albummet er mere helstøbt med en massiv lyd, hvor alt træder tydeligt frem. Der bruges en hel del samples, mest i introer og breaks, og de passer perfekt ind, uden at intensiteten i musikken forstyrres.

Albummet er hurtigere end de seneste fra Illdisposed, og de velkendte groovestykker er færre i antal, men til gengæld super effektive, når de er der. Det er mere brutalt end det har været længe, men den varme lyd gør albummet tilgængeligt for et større publikum end de sædvanlige dødsmetalfolk. Lyden er ikke helt ulig Kataklysms fantastiske skive, der udkom tidligere i år.

Det rykker godt, og subwoofer Bo Summers stemme er fed – ikke kun i hans ”trademark growl”, men også i skrigene, der ellers tidligere har været hans akilleshæl. Bo bakkes op af Mikkel Sandager (Mercenary) på fire af numrene, og han hjælper til i nogle meget fede omkvæd, men i ”Nothing to fear…do it” synger han solo, og her må man sige, at Mikkel har præsteret bedre vokalmelodier.

For at vise at det gamle band stadig har humoren intakt, afsluttes pladen med det fængende punknummer ”Illdispunk’d”, hvor der synges på både dansk, tysk og engelsk.