Stenertung tordenfisse
Updated
Alabama Thunderpussy spiller stener rock af den fede, men ikke så originale slags. Et af de bands i verden med et af de fedeste navne nogensinde, Alabama Thunderpussy (ATP) er tilbage med deres 6. album. Der er sket ting og sager siden 2004’s ”Fulton Hill”. bandet har igen skiftet forsanger.
Denne gang hedder manden Kyle Thomas. Og hvis det siger dig et eller andet, så er det nok fordi Thomas tidligere har stået i front for kultbandet Exhorder og senere de skammeligt oversete Floodgate. Kyle Thomas lyder som Phil Anselmo gør i Down med John Garcia indover og sågar tilsat lidt Rob Halford! Og det lyder bestemt ikke ringe (og hans stemme er meget langt fremme i lydbilledet).
Musikalsk fortsætter ATP, hvor de slap sidst: Stener rock af den fede slags. Der er smæk på fra starten med ”The Cleansing”, mens ”Words of a Dying Man” og ”The Beggar” nemt kunne have været skrevet af førnævnte Down.
Heldigvis er det på den gode måde, at man påmindes om alle disse gode bands, ATP har ladet sig ”inspirere” af, og stilen holdes såmænd ganske varieret hele vejen gennem den knap tre kvarter lange spilletid.
Tilmed er højdepunkterne er spredt godt, så man ikke bliver træt af affæren efter første halvdel. Tjek fx den storladne ”A Dreamer’s Fortune” med en rigtig fed wah-wah-solo, og lyt så til en håndfuld af de hurtige numre, og dine tanker vil blive ledt i retning af Priest; ikke mindst pga. af Thomas’ skrig, der nærmer sig falset. Og så er vi ikke engang nået til det ultratunge titelnummer.
Albummet afsluttes med endnu et Down’sk nummer, ”Greed”. Men selvom der måske ikke er tale om opfindelsen af den elektriske guitar her, så swinger det fantastisk godt, og det eneste, der trækker ned, er manglen på originalitet og så de få par numre, der ikke holder vand.
Denne gang hedder manden Kyle Thomas. Og hvis det siger dig et eller andet, så er det nok fordi Thomas tidligere har stået i front for kultbandet Exhorder og senere de skammeligt oversete Floodgate. Kyle Thomas lyder som Phil Anselmo gør i Down med John Garcia indover og sågar tilsat lidt Rob Halford! Og det lyder bestemt ikke ringe (og hans stemme er meget langt fremme i lydbilledet).
Musikalsk fortsætter ATP, hvor de slap sidst: Stener rock af den fede slags. Der er smæk på fra starten med ”The Cleansing”, mens ”Words of a Dying Man” og ”The Beggar” nemt kunne have været skrevet af førnævnte Down.
Heldigvis er det på den gode måde, at man påmindes om alle disse gode bands, ATP har ladet sig ”inspirere” af, og stilen holdes såmænd ganske varieret hele vejen gennem den knap tre kvarter lange spilletid.
Tilmed er højdepunkterne er spredt godt, så man ikke bliver træt af affæren efter første halvdel. Tjek fx den storladne ”A Dreamer’s Fortune” med en rigtig fed wah-wah-solo, og lyt så til en håndfuld af de hurtige numre, og dine tanker vil blive ledt i retning af Priest; ikke mindst pga. af Thomas’ skrig, der nærmer sig falset. Og så er vi ikke engang nået til det ultratunge titelnummer.
Albummet afsluttes med endnu et Down’sk nummer, ”Greed”. Men selvom der måske ikke er tale om opfindelsen af den elektriske guitar her, så swinger det fantastisk godt, og det eneste, der trækker ned, er manglen på originalitet og så de få par numre, der ikke holder vand.
Kunstner
Titel
Open Fire
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter