To typer progressivt
Updated
Lars Schmidt himler over det nye live album fra engelske Treshold. Her har vi så at gøre med endnu et band, der er mindst lige så hamrende kompetent og spændende, som det er ukendt på disse breddegrader. Engelske Threshold har eksisteret siden 1991, har udgivet seks studiealbums af meget høj kvalitet og har nu udgivet en dobbelt live-cd, "Critical Energy", som også kan fås med dvd.
Threshold boltrer sig i den genre, som betegnes progressiv metal. En genre, som er en subgenre til den progressive rock, der startede i slutningen af 60erne med bl.a. Procul Harum og blev stor i 70erne med bands som Pink Floyd, Yes og Genesis som bannerførere. I 80erne populariserede Marillion genren, og den progressive metal opstod med Dream Theater og Queensrÿche og
i 90erne med Symphony X. Den progressive rock indeholder både korte og lange, eksperimenterende og komplekse musikstykker med instrumentale passager. Progressiv betyder "fremadskridende", og det er netop, hvad musikken er i dén genre: Den udvikler sig, vokser sig større.
Threshold placerer sig et sted mellem den progressive rock, som Marillion spillede den, og så den progressive metal. Kendetegnende er de store klangflader, de ufatteligt iørefaldende omkvæd og de nærmest orgasmeagtige guitarsoloer fra bandleader Karl Grooms kompetente hænder. Threshold bevæger
sig ikke ud i de lange, speedede passager à la Dream Theater og Sympthony X, hvor det gælder om at spille så stærkt og svært som muligt. Det handler for Threshold mere om tyngde, skabt af spændende og til tider ganske hårde guitarriffs.
Den dobbelte live-cd "Critical Energy" giver for nye lyttere (og dem kan der stort set ikke være andet af her i Danmark) et glimrende indblik i bandets hidtidige karriere. Selv har jeg dyrket Threshold, siden de i 2001 udsendte deres gennembrudsalbum "Hypothetical", og fire af de 18 numre på live-cd'en er netop fra gennembrudsalbummet. Her står "Long Way Home" med sit nærmest thrashede og Metallicaske guitarriff og den fede hookline utroligt stærkt, men også "Narcissus", der live starter mere akustisk end på cd, er ganske spændende - også fordi Threshold her virkelig går i prog-mode og giver den hele armen og ikke mindst guitaren. Den største skuffelse ved live-cd'en, hvis man kan tale om skuffelse på et helt fremragende album, er, at det mere end 10 minutter lange "Ravages of Time" fra "Hypothetical" ikke er med.
Afslutningsnummeret på cd 1 er "Fragmentation" fra Thresholds seneste studiealbum, "Critical Mass". Det thrashede guitarriff på dét nummer er simpelthen SÅ heavy, at man ikke kan sidde stille. Nummeret veksler mellem at være utoligt tungt og så meget melodisk, nærmest Yes-agtigt. Det rykker simpelthen så hårdt, det nummer, og det afsluttes med, at tonserriffet gentages og gentages, mens de enkelte instrumentalister lige får mulighed for at vise, hvad de egentlig står for. Stærkt!
Live albummet kommer som sagt hele vejen rundt i Thresholds bagkatalog, og de 18 numre leveres både levende og stringent og tight. Dem vil jeg altså til koncert med en dag. Køb!
PS: Vil man dyrke den progessive genre lidt dybere, skal man i lag med de bands, som det tyske pladeselskab, Inside Out Music, har i sin fold. Her er der virkelig mulighed for at gøre det ene musikalske scoop efter det andet.
Threshold boltrer sig i den genre, som betegnes progressiv metal. En genre, som er en subgenre til den progressive rock, der startede i slutningen af 60erne med bl.a. Procul Harum og blev stor i 70erne med bands som Pink Floyd, Yes og Genesis som bannerførere. I 80erne populariserede Marillion genren, og den progressive metal opstod med Dream Theater og Queensrÿche og
i 90erne med Symphony X. Den progressive rock indeholder både korte og lange, eksperimenterende og komplekse musikstykker med instrumentale passager. Progressiv betyder "fremadskridende", og det er netop, hvad musikken er i dén genre: Den udvikler sig, vokser sig større.
Threshold placerer sig et sted mellem den progressive rock, som Marillion spillede den, og så den progressive metal. Kendetegnende er de store klangflader, de ufatteligt iørefaldende omkvæd og de nærmest orgasmeagtige guitarsoloer fra bandleader Karl Grooms kompetente hænder. Threshold bevæger
sig ikke ud i de lange, speedede passager à la Dream Theater og Sympthony X, hvor det gælder om at spille så stærkt og svært som muligt. Det handler for Threshold mere om tyngde, skabt af spændende og til tider ganske hårde guitarriffs.
Den dobbelte live-cd "Critical Energy" giver for nye lyttere (og dem kan der stort set ikke være andet af her i Danmark) et glimrende indblik i bandets hidtidige karriere. Selv har jeg dyrket Threshold, siden de i 2001 udsendte deres gennembrudsalbum "Hypothetical", og fire af de 18 numre på live-cd'en er netop fra gennembrudsalbummet. Her står "Long Way Home" med sit nærmest thrashede og Metallicaske guitarriff og den fede hookline utroligt stærkt, men også "Narcissus", der live starter mere akustisk end på cd, er ganske spændende - også fordi Threshold her virkelig går i prog-mode og giver den hele armen og ikke mindst guitaren. Den største skuffelse ved live-cd'en, hvis man kan tale om skuffelse på et helt fremragende album, er, at det mere end 10 minutter lange "Ravages of Time" fra "Hypothetical" ikke er med.
Afslutningsnummeret på cd 1 er "Fragmentation" fra Thresholds seneste studiealbum, "Critical Mass". Det thrashede guitarriff på dét nummer er simpelthen SÅ heavy, at man ikke kan sidde stille. Nummeret veksler mellem at være utoligt tungt og så meget melodisk, nærmest Yes-agtigt. Det rykker simpelthen så hårdt, det nummer, og det afsluttes med, at tonserriffet gentages og gentages, mens de enkelte instrumentalister lige får mulighed for at vise, hvad de egentlig står for. Stærkt!
Live albummet kommer som sagt hele vejen rundt i Thresholds bagkatalog, og de 18 numre leveres både levende og stringent og tight. Dem vil jeg altså til koncert med en dag. Køb!
PS: Vil man dyrke den progessive genre lidt dybere, skal man i lag med de bands, som det tyske pladeselskab, Inside Out Music, har i sin fold. Her er der virkelig mulighed for at gøre det ene musikalske scoop efter det andet.
Kunstner
Titel
Critical Energy
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter