Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ugens monsterdrøn

Updated
Ugens monsterdrøn
Potentialet har altid været mere end rigeligt tilstede, men alligevel har Before The Dawn overgået sig selv på det nye udspil. Hvis lydbilledet af stilhed er som Before The Dawns nye udspil, så tager jeg gerne nogle timer i stilhed med jævne mellemrum. For det her er en rigtig god skive. Potentialet har været luftet før, men hvor de to foregående albums måske savnede flere stærke sange en blot et par stykker, så holder ”Soundcape of Silence” hele vejen.

Den melodiske dødsmetal med stærke strejf af gothic er præget af masser af melodisk lead, der fylder godt i sangene ovenpå bombastiske akkorder i baggrunden. Tuomas Saukkonens ”dark vocals” passer fremragende ind, mens Lars Eikind, der udover en herlig klar lyd og fylde i lydbilledet via sin bas, står for følelsesladet flot, ren sang.

Der er gang i mange instrumenter på pladen fra den multitalenterede Tuomas, der leverer elektrisk og akustisk hegn, trommer og keyboards. Og selvfølgelig det nævnte fede, raspende growl. Med den meget flotte produktion, der har givet plads til både det storladne og det aggressive, ledes tankerne til dels hen på ligeledes finske Amorphis.

Og alligevel er Before The Dawn anderledes. For som med nævnte Amorphis har de her finner også skabt sig en lyd og en stil, som ville kunne patenteres, da man ikke er i tvivl om, hvem man har sat på anlægget.

Det er klart, at der ikke at tale om brutal oldschool dødsmetal, men alligevel er det imponerende, at Tuomas og følge kan skabe så meget elegance i musikken og så alligevel have det ”bid”, som metalfans ønsker af musikken.

Titel
Soundscape of Silence
Distributør
Karakter
4