Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Zyklon er stadig en farlig cocktail

Updated
KongKent glæder sig over Zyklon Bandet der startede som et sideprojekt for drengene fra Emperor har siden vist sig at forme sin helt egen identitet. ”Aeon” er bandets andet udspil, og lad mig sige det med det samme: Det holder fan’me! ”Aeon” er en rigtig god skive med en fed blanding af death metal og black metal. Zyklon er ikke bange for at eksperimentere, og derfor er der også enkelte numre der inkorporerer lidt industriel lyd, og det skaber en meget afvekslende plade. Der er et par numre der er lidt kedelige, men alt i alt er ”Aeon” en fed skive fra de norske fjelde.

Den berygtede Faust, der blev sendt i spjældet for mordet på en bøsse tilbage i midten af 90'erne, er siden hen blevet løsladt, og han er med på pladen. Ikke direkte, men det er ham der har skrevet alle teksterne, og er altså blevet genforenet med sine kammerater fra Emperor. Zyklon har siden sidste skive også fået ny forsanger og bassist i form af, og hold nu fast, ”Secthdaemon” (hans mor må have været sur på han, da han blev døbt!). Hans vokal passer fint til Fausts tekster, og specielt de to første numre på skiven er så tilpas barske, at selv samme mor måske nok ville have ønsket, at hendes søn ville være blevet lidt længere i søndagsskole. Zyklon er ikke for småbørn. Det er hurtig norsk metal for dem med is - og ikke blod - i årerne!

Kunstner
Titel
"Aeon"
Distributør
Karakter
4