Komplekst kanonalbum og klar kannibal-træffer
Populær
Updated
Ihsahns solo album "The Adversary" får Morten Vejlstrup til at grovjuble. Men han har også roser til den nye Cannibal Corpse-cd og et godkendene nik til grindcorebandet Narcosis. Ihsahn – ”The Adversary” (Candlelight/Target)
Ganske enkelt et mesterværk! En moderne klassiker som på én gang er frisk og trendsættende, mens den samtidig formår at indkapsle en række højdepunkter fra de sidste 20 års ekstrem metal; nogle af disse har mesteren jo selv været med til at begå. At den gamle Emperor frontmand, Ihsahn, formår at lægge et usædvanligt højt teknisk niveau for dagen er næppe en overraskelse for fans af førstnævnte.
Ihsahn var jo naturligvis også klar over, at han ville blive sammenlignet med Emperor og Peccatum, så jeg kan godt fastslå at det ikke er nogen opfølger til hverken ”Prometheus…” (Emperor) eller noget af det i mine øjne mere eksperimenterende Peccatum. Ihsahn har lavet et album, hvor han uden tvivl har skelet til de stilarter, som han selv er inspireret af og som han aldrig har kunne bruge under Emperor-banneret. Han står ud af den skygge som Emperor uvilkårligt har kastet og resultatet er et hyldest til mange stilarter tilsat hans eget favoritvåben: kompleksitet og et overlegent teknisk niveau.
Specielt ”Called by the Fire” fanger med det samme lytterens øre, da det lyder som en klassisk King Diamond vokal. En efterligning, som jeg til dato ikke havde hørt andre slippe godt fra. Det er en blanding af tonsertunge black metal passager, lette og nærmest drømmende overgange, hvilket giver et sublimt resultat. De blide passager er kun med til at understrege det brutale og sågar klassiske heavy metal riffs og vokal.
Mens vi venter på Wacken Open Air i august, så er dette den ultimative medicin. Hvis du kun har råd til at købe ét album, så lad det være det her! Du vil ikke blive skuffet, da det er en af den slags albums, der bare bliver bedre og bedre ved flere gennemlytninger qua sine mange lag og sine til tider komplekse opbygninger.
Karakter (på 13-skalaen): 11
Ganske enkelt et mesterværk! En moderne klassiker som på én gang er frisk og trendsættende, mens den samtidig formår at indkapsle en række højdepunkter fra de sidste 20 års ekstrem metal; nogle af disse har mesteren jo selv været med til at begå. At den gamle Emperor frontmand, Ihsahn, formår at lægge et usædvanligt højt teknisk niveau for dagen er næppe en overraskelse for fans af førstnævnte.
Ihsahn var jo naturligvis også klar over, at han ville blive sammenlignet med Emperor og Peccatum, så jeg kan godt fastslå at det ikke er nogen opfølger til hverken ”Prometheus…” (Emperor) eller noget af det i mine øjne mere eksperimenterende Peccatum. Ihsahn har lavet et album, hvor han uden tvivl har skelet til de stilarter, som han selv er inspireret af og som han aldrig har kunne bruge under Emperor-banneret. Han står ud af den skygge som Emperor uvilkårligt har kastet og resultatet er et hyldest til mange stilarter tilsat hans eget favoritvåben: kompleksitet og et overlegent teknisk niveau.
Specielt ”Called by the Fire” fanger med det samme lytterens øre, da det lyder som en klassisk King Diamond vokal. En efterligning, som jeg til dato ikke havde hørt andre slippe godt fra. Det er en blanding af tonsertunge black metal passager, lette og nærmest drømmende overgange, hvilket giver et sublimt resultat. De blide passager er kun med til at understrege det brutale og sågar klassiske heavy metal riffs og vokal.
Mens vi venter på Wacken Open Air i august, så er dette den ultimative medicin. Hvis du kun har råd til at købe ét album, så lad det være det her! Du vil ikke blive skuffet, da det er en af den slags albums, der bare bliver bedre og bedre ved flere gennemlytninger qua sine mange lag og sine til tider komplekse opbygninger.
Karakter (på 13-skalaen): 11
Kunstner
Titel
”The Adversary”
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter