ZZtadigvæk ZZtinkede ZZeje
Updated
Fermt udspil fra ZZ Top, yeeeah! For nogen (mange, de fleste, whatever) hører Texas-trioen ZZ Top kun fortiden og især 80erne til. Og vel-vel, "the little ol band from Texas" nærmer sig da også dets 35 års jubilæum, men bandets to foregående albums, "Rhythmeen" og "XXX" viste et band så sejt, swingende og spillelystent så man blev hensat til sin ungdoms vår, hvor fredag aftener med Four Roses flasker og rocknroll fester var reglen frem for undtagelsen.
Nuvel, dette nye album "Mescalero" er ikke helt oppe at ringe med disse to førnævnte knaldperler, men meget mindre kan nu også gøre det - og i alle fald er det 16 numre lange "Mescalero" lydmæssigt analogt med disse albums, hvilket - med bourbon-stinkende ånde - vil sige: organisk, råt og knastørt.
Ihukommende navnlig guitarist Billy Gibbons umådelige glæde ved grøn tobak er det selvfølgelig ikke helt overraskende, at der bliver slået et par lallende skæverter undervejs på pladen. Men skidt pyt, Gibbons spiller atter en gang ganske fortryllende, strejfende det svært metafysiske. Jeg elsker simpelthen bare den mand og hans guitarlyd. Så enkel og simpel og dog så smuk og æstetisk.
ZZ Top holder således formen ganske fint og fermt, hvilket rent faktisk er forrygende af et band i dén alder. "Mescalero" kan ganske problemfrit udgøre platformen for et party, der for den sags skyld godt kan finde sted en mandag middag, hvis det skal være. For selv dér er ZZ Top sgu lige præcis oppe at ringe på et stort og solidt 9-tal!
NB: En særlig tak til BMGs nye "promotion medarbejder", Steffen Jungersen for udlån af anmelder ex.! ;o)
Nuvel, dette nye album "Mescalero" er ikke helt oppe at ringe med disse to førnævnte knaldperler, men meget mindre kan nu også gøre det - og i alle fald er det 16 numre lange "Mescalero" lydmæssigt analogt med disse albums, hvilket - med bourbon-stinkende ånde - vil sige: organisk, råt og knastørt.
Ihukommende navnlig guitarist Billy Gibbons umådelige glæde ved grøn tobak er det selvfølgelig ikke helt overraskende, at der bliver slået et par lallende skæverter undervejs på pladen. Men skidt pyt, Gibbons spiller atter en gang ganske fortryllende, strejfende det svært metafysiske. Jeg elsker simpelthen bare den mand og hans guitarlyd. Så enkel og simpel og dog så smuk og æstetisk.
ZZ Top holder således formen ganske fint og fermt, hvilket rent faktisk er forrygende af et band i dén alder. "Mescalero" kan ganske problemfrit udgøre platformen for et party, der for den sags skyld godt kan finde sted en mandag middag, hvis det skal være. For selv dér er ZZ Top sgu lige præcis oppe at ringe på et stort og solidt 9-tal!
NB: En særlig tak til BMGs nye "promotion medarbejder", Steffen Jungersen for udlån af anmelder ex.! ;o)
Kunstner
Titel
Mescalero
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter