Fra tøse-Ramones til feminint Def Leppard

Fra tøse-Ramones til feminint Def Leppard
Pigebandet The Donnas har gennemgået et forvandlingsskifte fra punk til glam rock. Men lige lidt virker det. Sidst jeg hørte The Donnas må have været i Lille Vega for 2½ år siden, hvor de gav en bovlam koncert, der sendte en hjem med tankerne ”det skal jeg sgu ikke høre igen foreløbig!” Nu er pigekvartetten så tilbage med intet mindre end 15 treminutterssange, der udgør det nye udspil, velbetitlede ”Bitchin’”.

Bare ved at tage et kig på omslaget kan man se, at Donnas har gennemgået et imageskift (identitetskrise vil nogen kalde det). Stones’ ”Sticky Fingers”-cover er atter blevet plagieret som Mötley Crüe gjorde det på ”Too Fast for Love”; der er dog den forskel, at det er et kvindeligt bagparti, og ikke en mandlig front, man har udsigt til. Ligeså har The Donnas’ logo også fået en opdatering, så det nu ligner et hvilken som helst 80’er-bands.

”Hvad fa’en foregår der?” er første tanke. The Donnas kendte man engang for deres friske Ramones-punk tilsat et strejf af AC/DC, men det hører nu en svunden tid til. Hvad værre er, så lugter det her af managerspekulationer. The Donnas er nu som trådt ud fra en Rock The Night-fest, og fred være med det. Problemet er imidlertid, at ingen har fortalt tøserne, at man ikke kan bruge det samme riff i 15 sange i glam rock – det er kun i punk, at den slags virker charmerende.

”Bitchin’” lander derfor som et overflødighedshorn af glampasticher, hvor de lyder som alt fra en elektrisk udgave af Blondie til en kvindeudgave af Def Leppard. Det er bare for meget, det her, med mindre man da sidder i kæmpekoger kl. 3 natten mellem lørdag og søndag…

Kunstner
Titel
Bitchin’
Distributør
Genre
Karakter
2