Gennemført aktion

Messiahs Kiss spiller true metal. Meget klichéfyldt, men ganske effektivt. True metal er de sande metalklicheers holdeplads. Man går aldrig galt i byen, når man går efter true metal. Genren blev opfundet af mægtige Manowar tilbage i 80'erne i sangen "Metal Warriors" - som et hårdtslående modspil til den dengang hastigt voksende glam metal genre (Posion, Mötley Crüe, mfl.).

Og true metal lever stadig. Seneste eksempel er tredje album fra Messiah's Kiss, "Dragonheart". Det er lige ud af landevejen, ikke særlig velsunget, men hårdtslående, energisk og melodisk. Og så er det bare SÅ klichépræget. En typisk meget ren true metal produktion, hvor der ikke er pyntet på noget. Vi kan høre, hvad orkestret spiller. Og orkestret kan spille.

"Dragonheart" er en ganske effektiv omgang true metal. Men også en yderst forudsigelig omgang af slagsen. Men det ligger jo ligesom i genren, og det er jo lige netop den forudsigelighed, som de sande true metallere er så vilde med.

Mission accomplished, helt bestemt. Men - og her kan man godt lyde lidt som en forræder, uden at være det - det er sgu noget kedeligt i længden. Omvendt: Der er fint med smæk på,
og true metal egner sig om noget til at blive oplevet live. What you see, is what you get! Hverken mere eller mindre.