Indimellem storslået

Danske Raunchys tredje album "Death Pop Romance" er ganske veloplagt, men mangler dog variation, mener Emil Svendsen. "Death Pop Romance" er et veloplagt tredje album fra det danske band Raunchy. De spiller, hvad de beskriver som hybrid metal i stil med Strapping Young Lad og Machine Head og melodødsband som In Flames og Soilwork, garneret med poppede elementer. Bedst er Raunchy, når de smadrer igennem, for det er tonsetungt og detonationsagtigt. Storslået!

Vokalen er ret kontrastfyldt, både med en superforvrænget
"dødsbjæffen" og poppede flyderstemmer, men på en lidt for ensformig måde, da der ikke er så stor variation i de to ydtryk: Det er enten det ene eller det andet.

Numrende veksler meget mellem de hårde stykker og de roligt flydende poppede omkvæd. Det er fedt til at starte med, men der er ikke den store forskel numrene i mellem, så kedsomheden melder sig mod slutningen af en gennemlytning. Men "Death Pop Romance" er dog bestemt et lyt værd, for der er virkelig nogle hårrystende riff i mellem.