Kort men ikke særlig godt
Machine Head er kunstnerisk gået i stå på 'Unatøned', der både musikalsk og tematisk er skuffende for alle parter.
2. Atomic Revelations
3. Unbound
4. Outsider
5. Not Long for This World
6. These Scars Won't Define Us
7. Dustmaker
8. Bonescraper
9. Addicted to Pain
10. Bleeding Me Dry
11. Shards of Shattered Dreams
12. Scorn
Machine Head er bandet, der har givet os frasen 'Let freedom ring with a shotgun blast', pladen 'The Blackening' og et hav af fede thrash-sange gennem årene. Men det er også bandet, der udgav 'Cartharsis' og nu følger 'Unatøned' desværre i slipstrømmen på de dårlige plader, der også er kommet fra Rob Flynns hånd.
For denne 11. studieplade er en blodfattig fortsættelse af den forrige 'Of Kingdom and Crown', eller 'Øf Kingdøm and Crøwn', som Machine Head selv kaldte pladen fra 2022. Dengang var vi moderat begejstrede for, at det trods alt ikke var endnu en 'Cartharsis og gjorde os kun lettere lystige omkring brugen af bogstavet ø i stedet for o.
Men denne gang slipper bandets selvproklamerede general, Robb Flynn, ikke med humor og overbærende kommentarer. At han stadig her tre år senere stædigt holder fast i at udskifte samtlige o'er med ø'er i både album- og sangtitler er simpelthen at trække en grammatisk finurlighed for langt. Særligt i Danmark, hvor ø faktisk er et bogstav, og ordene derfor potentielt får en anden betydning. Som ved den forrige, der starter med 'øf'. Det går også igen på denne plades nummer 'Shards øf Shattered Dreams'. Der kan man tale om at ødelagte drømme for bandets fans.
For ethvert håb om, at Machine Head igen rejser sig og udgiver et monster af en plade forbliver ved håbet. 'Unatøned' (!) er en kedelig thrash-plade. Godt nok har Robb Flynn denne gang ladet sine bandmedlemmer være med til at skrive numrene og hvor man i et svagt øjeblik kunne håbe, at det så ville puste nyt liv i kludene, så bliver man svært skuffet. Numrene er ikke stærke. Og på et stort anlagt nummer som 'Nøt Løng Før This Wørld', ja skribenten bliver også helt træt ved at skulle gengive titlen på den måde, der falder Machine Head desværre igennem.
For den guitargalop, der er mellem de to guitarister Robb Flynn og Reese Scruggs, der har været med til at skrive nummeret, er milevidt fra den sang, man kommer til at tænke på, hvor de duellerende guitarer var helt magiske. Det var på 'Halo' fra førnævnte 'The Blackening'. Man kommer til at tænke på den plade, når man hører nummeret, men ikke på den måde, Machine Head gerne vil have. For man sidder bare og tænker, at det her lyder utrolig energiforladt og fladt i forhold til for 18 år siden, da det var helt elektrisk.
Det er ret opsummerende for 'Unatøned'. Den vil så meget, men kommer bare ikke rigtig ud af startblokkene. Det hjælper heller ikke, at singlerne 'These Scars Wøn't Define Us' og den helt store stadion-banger 'Bønescraper' også er milevidt fra fordums storhed. Som Machine Head faktisk har haft. Både på plade og live. For noget af det, der har virket for Machine Head, har været, når sangene har fået lov til at strække ben. Være lange og dermed give plads til legen på instrumenterne.
På 'Unatøned' har Flynn og co. specifikt valgt at skære ned på alt fyld og emulere den stil, som Slayer havde med korte sange og hurtige skift i de korte sange. Så det er lige på og hårdt med 'Unatøned', og hvis det så bare er lige så godt, som når det fungerer for Slayer, men selv der har ramt ved siden af. Gentagne gange! Det gør Machine Head også her. De frarøver dem selv muligheden for at gøre sangene gode ved, at de næsten er overstået, før de er kommet i gang.
Det er kun 'Bleeding Me Dry', der er mere end fire minutter lang. Det betyder også, at det er den klart korteste Machine Head-plade nogensinde. Lige knap 42 minutter. Men kort er ikke altid godt. Derfor falder 'Unatøned' til jorden med sine korte og kedelige sange. Den er, trods alt, ikke helt så grel som 'Cartharsis', for Machine Head kan stadig håndværket, og lyden er god på samtlige instrumenter. Så man løber ikke skrigende bort med ondt i ørerne. Man bliver bare skuffet over, at det ikke er bedre, når man ved, hvad Flynn og co. tidligere har bedrevet.