Æterisk musik

Populær
Æterisk musik

The North er tilbage med opfølgeren til debutalbummet, der udkom helt tilbage i 1999.

Kunstner
Titel
Illusions
Dato
14-10-2013
Label
Distributør
Trackliste
Oceans
You
Carry Me
Illusions
Because of You
The Circle Part 2
All of Your Love
Forever Waiting
Listen
Karakter
3

Danske symfoniske progrock-udgivelser er bestemt ikke hverdags begivenheder.  Derfor fortjener The Norths nye udgivelse bestemt også en plads her i Devilutions spalter, selv om musikstilen ret beset ligger langt ude i periferien af det, vi normalt beskæftiger os med. Her er der sågu’ ikke meget metal i musikken.

I stedet er her tale om prog-rock som ligger i forlængelse af den stilart, som bl.a. Pink Floyd, Moody Blues og Barclay James Harvest lancerede og forfinede op i gennem 1970’er og 1980’erne. I The Norths tilfælde er der tale om en stil, der for det meste kører i et langsomt til allerhøjst moderat tempo, hvor der fra tid til anden dukker keltisk eller anden etnisk musikstil frem.

A Momentary Lapse of Reason

På den baggrund må jeg da også indrømme, at jeg ofte i forbindelse med aflytningen af albummet har taget kedet mig temmelig meget og håbet på et snarligt gearskifte og højere fart for ligesom at sætte lidt fut i begivenhederne. Ind imellem forekommer musikken at være en tand for meditativ. Men nu har jeg det også sådan, at jeg finder Pink Floyds ’A Momentary Lapse of Reason’ for umådelig kedelig. Og det er jo et album, som har mange fans. Smag og behag er jo heldigvis så forskellig. Når lige netop ’AMLOR’ skal nævnes her, så er det fordi der i mine ører er mange lighedspunkter i mellem de to albums, hvilke formentlig vil vække interesse hos flere læsere.

’Illusions’ er præget af mange og lange guitar- og keyboardstykker, der underbygges af harpespil og en tilbagelænet og markant rytme. Stykkerne kører igen og igen med små variationer og synes at være inspireret af naturen. Der er klare intentioner til de forskellige elementer i form af vand og vind i musikken.

Naturens rasen

Vandet lader sig således tydeligt høre i det instrumentale åbningsnummer ’Oceans’, der straks vækker minder om ovennævnte album med Pink Floyd, hvor åbningsnummeret det også instrumentale ’Signs of Life’ også begynder med noget bølgeskvulp. Ligeledes er dukker der som i ’Signs of Life’ også nogle passager med spoken words halvt gemt i de instrumentale forløb. Man kan næsten ikke forestille sig, at det skulle være tilfældigt. Slet ikke når tages i betragtning, at det lyder som om, at det er David Gilmours guitar, der spiller temaerne. En forskel er dog harpen på ’Oceans’.

Naturens elementer dukker igen op i det ligeledes instrumentale titelnummer, hvor både vand i form af bølger og regndråber og vinden lader sig høre i den lidt østerlandsk inspirerede musik. Vi er fortsat i et tilbagelænet tempo, der leder tankerne hen på noget, som Barclay James Harvest (BJH)også kunne have fundet på.

På ’The Circle part 2’ kaster bandet sig over den keltiske musik. Nummeret begynder med sækkepiber inder der slås over i en irsk/skotsk inspireret vals. Men igen ingen irere eller skotter ville kunne have holdt sig i det beskedne tempo, som The North til stadighed forbliver i. Her ville lidt friskhed have været særdeles ønskeligt.

Også vokalmusik

Nu er der bestemt ikke kun tale om instrumentalmusik. Her kan bl.a. nævnes sangen ’All of Your Love’, der i omkvædet bestemt også lyder meget som BJH. Nævnes skal også ’Carry Me’, The North får hjælp af en kvindelig sanger, der gør et særdeles kraftfuldt indtryk i en i øvrigt ikke så spændende lettere folkagtig ballade. Det har desværre ikke været muligt at finde ud af, hvem denne sangerinde er. Hun lyder bekendt med en stemme ikke helt ulig Annisette i hendes unge dage. Det er ret uforståeligt, at det ikke af pressematerialet fremgår, hvem denne gæst er ligesom det heller ikke er nævnt, hvem der i øvrigt medvirker på albummet.

Derfor er fakta omkring besætningen i The North alene, at bandet nu består af stifterne Peter Brander og Kim Skovbye, hvorimod den tredje medstifter Klaus Schønning har forladt bandet, men dog medvirker på nogle af sangene på det nye album.

På trods af, at det nok ret tydeligt fremgår, at ’Illusions’ ikke ligger øverst på min julegaveønskeseddel, så håber jeg, at ovenstående giver et nogenlunde indtryk af, hvad man kan forvente af albummet. For jeg er ret sikker på, at fans af de David Gilmour-dominerede Pink Floyd-albums samt fans af Barclay James Harvest (hvis sådanne måtte findes blandt Devilutions læsere) og lignende bands vil elske ’Illusions’.