Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et af powermetallens ypperligste

Populær
Updated
Et af powermetallens ypperligste
Et af powermetallens ypperligste
Et af powermetallens ypperligste
Et af powermetallens ypperligste
Et af powermetallens ypperligste

'At the Edge of Time' er en helt naturlig opfølger til 'A Twist in the Myth' set i forhold til den udvikling, som Blind Guardian har gennemgået i bandets cirka 25årige levetid.

Titel
A The Edge of Time
Dato
15-08-2010
Distributør
Trackliste
1. "Sacred Worlds" — 9:17
2. "Tanelorn (Into the Void)" — 5:58
3. "Road of No Release" — 6.30
4. "Ride into Obsession" — 4.46
5. "Curse My Name" — 5:52
6. "Valkyries" — 6:38
7. "Control the Divine" — 5:26
8. "War of the Thrones" — 4:55
9. "A Voice in the Dark" — 5:41
10. "Wheel of Time" — 8:55
Forfatter
Karakter
4

Fra den stadig melodiske, men også ret kompromisløse speed metal i slutningen af firserne, og videre gennem plader med storladent og stadig heftig powermetal i halvfemserne (med 'Imaginations from the Other Side' som et genremesterværk) befinder Blind Guardian sig i en tid, hvor deres udgivelser skal være store, komplekse, med musical og operatendenser såvel som folkemusik-indslag. 

Med udgangspunktet det rigtige sted

Fælles for alt hvad de har lavet, er der dog (og heldigvis), at de aldrig glemmer deres udgangspunkt i metallen, og uanset hvor langt væk de til tider fjerner sig fra det hårde, kan man stadig fornemme, at ondskaben og dysterheden lurer i riffs, tekster og vokalmelodier.

'At the Edge of Time' er, som alt andet tyskerne har lavet, utroligt gennemarbejdet. Det er et kontrolleret virvar af detaljer som temposkift, korstykker, leadguitarer og pludselige forandringer i intensitet, og hver bid bliver mesterligt brugt til at skabe en stemning, der matcher tekstens indhold.

Men denne gang kryber de langsommere ind og sætter sig fast i lytterens opmærksomhed. Tidligere gik ethvert Blind Guardian-omkvæd efter at være uundgåeligt, men siden 'A Night at the Opera' har der været en tendens til at skrue ned for det umiddelbart genkendelige, og i stedet dyrke det dybere og sværttilgængelige. Så afgjort et tegn på modenhed og en lyst til at gå nye veje, men 'At the Edge of Time' lider en lillebitte smule under, at den ikke rummer de helt oplagte hits.

Skævt og melodisk

Det bliver til gengæld til fulde opvejet af decideret grumme guitarriffs, og ikke mindst store mængder af Blind Guardians varemærke nummer 1 – de vrede og til tider skæve melodiske riffs som leadgitarist Andre Olbrich stadig kaster sikkert om sig med.

Det gør konstant, men bedst i de hårdere numre som 'A Voice in the Dark', 'Control the Divine' og 'Road of No Release', hvor også tempoet holdes højt og intensitet er i højsædet. Og sammen med 'Wheel of Time' fremstår de som stærke magtpræstationer og beviser på, hvorfor bandet hører til blandt powermetallens ypperligste bands.

Ekstra: Læs forklaring af tekstuniverset her på Wikipedia