Drengene er tilbage i byen

Populær
Drengene er tilbage i byen

Thin Lizzy har helt uhørt ramt de danske hitlister med et brag med den dobbelte opsamling 'The Boys Are Back In Town - The Danish Collection'. Det kan NRGmagazine.dk's anmelder godt forstå.

Titel
The Boys Are Back in Town - The Danish Collection
Genre
Trackliste
CD 1:
1. Jailbreak
2. Dancing In The Moonlight
3. The Boys Are Back In Town
4. Sarah
5. Don't Believe A Word
6. Solo In Soho
7. Johnny The Fox Meets Jimmy The Weed
8. Cowboy Song
9. Bad Reputation
10. Rosalie
11. Waiting For An Alibi
12. King's Call
13. Emerald
14. Old Town
15. Whiskey In The Jar
16. The Sun Goes Down
17. Roisin Dubh/Black Rose - A Rock Legend
18. Still In Love With You

CD 2:
1. Out In The Fields
2. Wild One
3. Dear Miss Lonely Hearts
4. The Rocker
5. Showdown
6. Do Anything You Want To
7. Thunder And Lightning
8. Killer On The Loose
9. Renegade
10. Chinatown
11. Cold Sweat
12. Parisienne Walkways
13. Dedication
14. Are You Ready
15. Suicide
16. Hollywood (Down On Your Luck)
17. Angel Of Death
18. The Boys Are Back In Town
Forfatter
Karakter
5

Meget vand og rigtig mange opsamlinger er løbet i åen siden den triste januardag i 1986, hvor heavyrocken mistede en af sine største personligheder, Thin Lizzys sanger, bassist og sangskriver Philip Lynott.

Manden og bandet har i mange år levet i glemslen, lige indtil en eller anden fik den fremragende idé at lave en dobbelt opsamling og kalde den 'The Danish Collection'. Et lidt ucharmerende salgstrick i og med, at det åbenbart er noget, man gør i de fleste lande. Undertegnede anskaffede sig for år tilbage 'The Swedish Collection'. Det frække er, at godt nok er cover-art den samme, men tracklisterne ligner på ingen måde hinanden. Den svenske kollektion har flere spændende samlerobjekter på sig.

Skråt nu op med det, for ser man bort for gemene salgstrick, så er det altså lykkedes bagmændene at få danskerne til igen at tage Thin Lizzy til sig. Dette dobbelte opsamlingsalbum har i ugevis ligget som nummer fem på den danske albumhitliste, og det er jo fantastisk. 1. Heavyrocken kan altså stadig sælge, 2. Lizzy er blevet genopdaget. 3. Pladeselskabet har ovenikøbet postet penge i tv-reklamer og plakater. Som gammel og evig Lizzy-fanatiker bliver man sgudda helt rørt.

Der mangler 13 numre

Nå, men indholdsmæssigt er det her altså også det rigtigste sted at starte for nye fans - hvis man altså ikke lige har lyst til at købe hele bagkataloget album for album. 'The Danish Collection' er indtil videre den mest rammende Lizzy-opsamling. Hvis altså lige man ser bort fra den firedobbelte box 'Vagabonds, Kings, Warriors, Angels', som virkelig går i dybden.

Har man med opsamlinger at gøre, kan tracklisten altid diskuteres. Og kommer det til Lizzy-opsamlinger, vil denne anmelder gerne diskutere meget og længe.

Specifikt mangler følgende 13 numre for at gøre albummet komplet: 'Military Man', 'It's Getting Dangerous', 'Black Boys on the Corner', 'Holy War', 'Heart Attack', 'Borderline', 'Johnny, Got to Give It Up', 'Romeo and the Lonely Girl', 'That Woman's Gonna Break Your Heart', 'Please Don't Leave Me', 'Didn't I' og udgaven af 'Still In Love With You' fra 'Live and Dangerous' - alternativt versionen, Lynott lavede med Gary Moore som B-side til 'Out in the Fields'.

Still in Love with You

Netop den på den danske kollektion valgte version af 'Still in Love with You' er en kuriøsitet af de store. Et modigt, frækt og ganske charmerende valg. Den stammer nemlig fra en af den kendte radio DJ John Peels BBC-sessioner. Denne er med Gary Moore og er fra april 1974 og blev transmitteret 11. maj samme år. Det er en jazz-rocket, legende version med en helt anderledes tekst i forhold til originalen.

'Still in Love with You' er interessant, fordi det nummer - i versionen på 'Live and Dangerous' - med rette går for at være en af den klassiske heavyrocks smukkeste og mest velspillede ballader. Med en tekst så stærk og smuk og en hjerteblods-indsmurt guitarsolo af en anden verden fra Brian Robertson.

Nå, nok om det. 'The Danish Collection' er som sagt et okay sted at starte, hvis man er ny Lizzy-fan. Det eneste rigtige sted er dog at starte med at erhverve sig hele bagkataloget og så gå i gang med at nyde det fra ende til anden. For mellem de mange hits gemmer der sig på hvert eneste album stribevis af stærke rocksange, leveret af et band og en mand, som af hele hjertet mente det, de gjorde.

Ønsker du at starte med ét album, som dækker alt det, Thin Lizzy var og er, så køber du 'Live and Dangerous' i en fart. Det bedste livealbum. Nogensinde.

Den høje karakter til den danske kollektion begrundes med den ypperlige kvalitet, de i alt 36 sange på opsamlingen har. Havde man tilføjet anmelderens 13 favoritter, var der på stedet dømt 666 stjerner.

Thin Lizzy er ganske enkelt et band, man ikke kan komme udenom, hvis man vil høre heavy.

Glæd dig i øvrigt til vores "Thin Lizzy-special" i næste nummer, hvor Lars Schmidt giver en indføring i historien bag bandets og Phil Lynott!