En langtidsholdbar foryngelseskur

Populær
En langtidsholdbar foryngelseskur

Klogt af Pretty Maids at holde fast i producer Jacob Hansen, som med succes har hjulpet bandet med noget nær en Mission Impossible: at følge op på det stærke comeback 'Pandemonium'. Men 'Motherland' er langt bedre end sin forgænger, skal vi hilse og sige.

Kunstner
Titel
Motherland
Dato
22-03-2013
Distributør
Trackliste
1. Mother Of All Lies
2. To Fool A Nation
3. Confession
4. The Iceman
5. Sad To See You Suffer
6. Hooligan
7. Infinity
8. Why So Serious
9. Motherland
10. I See Ghosts
11. Bullet For You
12. Who What Where When Why
13. Wasted
Forfatter
Karakter
5

De er nogle smågamle drenge, rygraden i Pretty Maids, sanger Paul Christensen og guitarist Kenneth Hammer, men de er ikke bange for at springe ud i noget nyt og gøre det konsekvent og vedholdende.

Da de besluttede sig for at genoptage bandet efter parentesen 'Wake Up To The Real World' (2006) i stedet for lægge det i graven efter mange fornemme år i dansk metals tjeneste, så besluttede de sig samtidig også til at give Pretty Maids en foryngelseskur. Tiltrængt, mente mange.

Men vi var dog enkelte, som synes alt for meget om classic Pretty Maids, til at comeback-albummet 'Pandemonium' (2010) var det helt store. Jovist, de nye sange var godt nok stærke. Spilleglæden havde fået et godt nøk i vejret, og produktionen var stor, knivskarp og helt og aldeles nutidig, up to date - forestået af allestedsnærværende Jacob Hansen.

'Pandemonium' var den foryngelseskur, der gjorde forskellen for Pretty Maids. Super fede anmeldelser, spændende og småstore spillesjobs og en live-dvd fulgte i kølvandet.

Men var der flere skud i bøssen? Kunne Paul, Kenneth & Co. følge op på comebacket? Og helst på samme måde, som 'Future World' (1987) fulgte op på 'Red Hot And Heavy' (1984)?

Kort og kontant: Ja! De gjorde det dengang i firserne, og nu gør de det sgu igen, Danmarks gennem tiden bedste rockband - laver en follow-up, der er bedre end forgængeren.

For 'Motherland' har nemlig det, som 'Pandemonium' ikke har: Lutter stærke numre, ingen svage punkter. Og så lige et par hit, der er i den øvre del af, hvad Pretty Maids har præsteret gennem tiden. Det siger ikke så lidt med det bagkatalog.

Men der skal lige advares. Albummets første gennemlytninger efterlader én lidt i skuffelse, men hold fast, spil det og spil det og spil det så lige et par gange til. Og så: Lige pludselig gennembryder det muren og springer ud som et af de bedste album, som 'Heavy Horsens' nogensinde har udgivet.

Et andet afgørende helhedsindtryk er, at der også på 'Motherland' gives rigtig meget plads til keyboardspiller Morten Sandager, der levnes lige så meget rum i lydbilledet som bandets musikalske drivkraft igennem alle årene, guitarist Hammer. Sandager svigter ikke, men leverer kompetente, intelligente og moderne metalkeyboards albummet igennem.

Albummet nummer for nummer

'Motherland' lægger kontant og stærkt fra land med 'Mother Of All Lies', et dystert nummer med et hamrende fedt riff og, naturligvis, et stærkt omkvæd, der sidder lige i skabet. 'To Fool A Nation' skiller sig ud på grund af et storslået, symfonisk guitartema. 'The Iceman' er en uptempo sag, symfonisk og powermetallisk sine steder og er alligevel sådan et rigtig Pretty Maids classic metalnummer.

'Sad To See You Suffer' er BALLADEN, en af bandets bedste powerballader i årtier, og havde P4 været mindre indspiste og mere åbne over for andet end det politisk korrekte, så ville det her nummer have givet Pretty Maids en økonomisk ny ungdom.

Den heavy 'Hooligan' leder os over til 'Infinity', som er en fin sang, der er pænt meget i familie med noget af det mere melodiøse fra Paradise Lost og Göteborg-scenen. Stærkt nummer, der vokser sig til måske at blive albummets bedste.

'Why So Serious' er et mægtigt maskingeværs-riff og så et uhyggeligt melodisk omkvæd, og titelnummeret er der fuld knald på. Kenneth Hammers guitarhammer slår riffmæssigt for alvor igennem på 'I See Ghosts', og 'Bullet For You' er endnu en yderst vellykket powerballade. 'Who What Where When Why' lyder umiddelbart som albummets svage led. Men tag da så lige og dyrk det omkvæd! Det er altså virkelig noget, d'herrer Hammer og Christensen stadig kan: skrive fængende omkvæd!

'Wasted' er godt nok noget af en album-afslutter. Stort, storladent, intelligent anvendte keyboards, tungt og fint samtidig og en fornem sangmelodi. Et stemningsmæssigt dystert nummer, der fornemt runder et af de bedste Pretty Maids-album gennem tiderne af.

{rawcontent rc=1}18934771">