For nydeligt

Populær

På Mytherys debutalbum ‘The Awakening of the Beast’ serveres en omgang pæn og nydelig og lidt kedelig symfonisk rock.

Kunstner
Titel
The Awakening of the Beast
Dato
12-08-2013
Distributør
Trackliste
01 – Another Universe
02 – Epoch of Destruction
03 – The Crusade
04 – Godforsaken

The Awakening of the Beast
05 – Overture
06 – A Dark Epiphany
07 – Awoken by the Fire
08 – Through Shadow Eyes
09 – The Words of Salvation

Karakter
2

Med Mythery har den danske rockscene fået et band, der ifølge bandets pladeselskab spiller symfonisk progrock og progmetal. Det er en glædelig meddelelse, for netop inden for disse genrer har vi godt nok i den grad været underrepræsenteret i dette land.

Desværre kan Mytherys nuværende potentiale ikke til fulde indfri de forventninger, man måtte have til et epokegørende nyt dansk band inden for disse genrer.

Mythery gør det da nydeligt, men det hele bliver desværre ret hurtigt lidt kedeligt og ret ligegyldigt.

Mytherys besætning udgøres af seks personer, hvor der udover den traditionelle opbygning med guitar, bas, trommer, keyboard og sang tillige er tale om en violin, der i dette tilfælde betjenes af Michala Høj. Man skal ikke have lyttet til bandets debutalbum i ret lang tid, før det åbenbarer sig, at netop violinen er leadinstrumentet hos Mythery. Der er ikke mange guitarsoli på albummet og selv om der er en række sekvenser, hvor guitaren ligger i front, så er der for det meste tale om, at trommerne lægger en bombastisk bund, keyboard, bas og guitar ligger i mellemniveau, og violin og sang ligger up front.

Vokal og violin fungerer ikke rigtigt

Og her opstår så måske problemerne for Mythery. Der er ikke tvivl om – og det fremgår sådan set også ret tydeligt af det pressemateriale, der følger med albummet – at den metalliske hovedkraft i Mythery er bandets stifter og trommeslager, Nikolaj Holger. Det er således trommerne, der igen og igen pisker energi og en smule aggression i bandets sange. Derimod er violin såvel som leadsang langt mere anonyme og traditionelle i deres udtryksform, hvor violinen overhovedet ikke lyder som et ’metalinstrument’, i modsætning til hos eksempelvis det hollandske band Adeia, som blev anmeldt her for nogle uger tilbage. Hos Mythery er der mere tale om, at violinen på helt traditionel vis spiller melodier, som lige såvel kunne være til et klassisk stykke, et filmtema eller lignende.

Med hensyn til leadvokalen, så fremgår det af bandets pressemeddelelse, at sanger Laurits Emanuels stemme bidrager med at tilføre musikken en smule indierock. Her synes jeg nok, at bandet er gået helt galt i byen. Laurits Emauel synger sådan set ikke dårligt, men han er i den grad fejlcastet til Mythery-projektet. Hans indfølte og triste vokal gør tværtimod, at det næsten ikke er til at høre sangene til ende.

Små lyspunkter

Det skal medgives, at der i albummets sidste sang – titelnummeret, der i den grad ellers er en langgaber i fem satser – sker en lille smule opbrud i tredje sats, hvor sangen og for den sags skyld også violinen for en enkelt gangs skyld bliver nærværende og aggressive nok til at være en del af metalkulturen. Desværre går det hele hurtigt i sig selv igen og lytteren må henslæbe en lang tid inden han/hun kommer til en finale, der får en til at tænke på afslutningen af en Disney-tegnefilm.

‘The Awakening of the Beast’ er ikke et helt dårligt album. Men at kategorisere det som et progmetal-album er ikke korrekt. Det lyder mere som et koncept i musik og tekst til brug for opsætning af en rockmusical.

Mythery får aldrig rigtigt vækket dyret på debutalbummet, desværre.