Giv os garagen tilbage!
Populær
The Breakers vil genopleve og genoplive gamle stunder, men glemmer at både indhold og indpakning skal med i tidsmaskinen.
Det københavnske band The Breakers har fået deres musikalske opdragelse for mindst 40 år siden, og for en ikke-trænet lytter af tilbagelænet rock (som denne anmelder) minder The Breakers en anelse om Eagles, Smokie og den slags bands, der hvert andet år udgiver en 'My Danish Collection'. Og ja, måske er skribenten altså ikke parret ordentligt med bandet, så det kræver lidt at få den rette vinkel på skiven.
The Breakers lyder heldigvis også som et af de bands, der er gode live – tredje udgivelse, som der her slås med, har et godt drive, der potentielt kan folde sig både følsomt ud, såvel som blive til indlevende rock. Det er intime velskrevne sange, der formentligt også kan fungere akustisk, trods den elektriske fremførelse, og oven på det godt svingende sammenspil får melodien god plads til at fylde og vokse sig større. Måske kan der endda danses til det, hvilket ikke ligefrem er reglen for musik anmeldt her på sitet.
Halv tidsrejse
I forhold til at inspirationen til denne skive skal findes i ældre rock, kan man godt undre sig lidt over valget af produktion. Instrumenter såvel som vokal er godt afstemt, men det fungerer ikke tilfredsstillende med et meget poleret lydbillede, og lidt mere støj, skramlen og grums havde gavnet. Man sidder med en følelse af, at der er tænkt mere på at ramme indenfor radiobølgernes kritiske adgangskrav – frem for at gengive lyden af rockband.