Nye progkalorier from heaven
Populær
På deres fjerde live-samarbejde til dato er det audiovisuelle-makkerskab mellem britiske Steven Wilson og danske Lasse Hoile stadigvæk en solid blanding af legende gå-på-mod og suveræn professionalisme.
2. No Twilight Within the Courts of the Sun
3. Index
4. Deform to Form a Star
5. Sectarian
6. Postcard
7. Remainder the Black Dog
8. Harmony Korine
9. Abandoner
10. Like Dust I Have Cleared From My Eye
11. Luminol
12. Veneno Para Las Hadas
13. No Part of Me
14. Raider II
15. Get All You Deserve
16. Outro ('Litany')
Udgivelsen af Steven Wilsons seneste live-dvd/blu-ray, ’Get All You Deserve’, er en hurtigt eksekveret affære, som udkommer kun et halvt år efter indspilning. Filmen er optaget på et udsolgt og fantastisk smukt Teatro Metropolitan i Mexico City, og er kort sagt et fantastisk live-dokument af en stor musiker på (tør man gætte) toppen af sin karriere.
Filmen er i øvrigt optaget kun et par uger forinden, at Wilson og band også leverede en progressiv klassekoncert i Amager Bio, og de danske publikummer, der omfavnede Amager-koncerten, vil formentlig finde masser af kærlighed frem, når de investerer i nærværende udgivelse.
Nye sider af det gamle
Steven Wilson er formentlig stadigvæk bedst kendt som forsanger og sangskriver i Porcupine Tree, men måske det kun er et spørgsmål om tid, inden den tyve år lange karriere i det band hengår til fortiden? Til trods for Porcupine Trees stigende popularitet op gennem 00’erne, så overskygger sidste års soloudspil, ’Grace for Drowning’, i hvert fald de mange andre vedkommende udspil, det progressive wunderkind har udgivet den sidste årrække.
Man skal selvfølgelig ikke male den progressive fanden på væggen, for er der en musiker, der har formået at springe mellem det ene og det andet projekt med en forbløffende vedvarende interessant aktivitet, så er det Wilson.
Et farligt orkester
Det nyere samarbejde med det fem mand store band, som Wilson har bag sig på ’Get All You Deserve’, har også tilføjet nye idéer. I hvert fald har han netop haft de samme musikere med sig i studiet til en hurtig indspilning af en kommende soloplade, som er sat til udgivelse næste år Og man forstår godt, at Wilson har fået ekstra blod på tanden til at lege yderligere med denne kvintet; de synes som sendt fra et musikalsk ingenmandsland, hvor der kun er plads til de få og mest rå.
Marco Minneman er en drilsk maskine bag tønderne, og det kan umulig have været en nem beslutning for Dream Theater at fravælge ham som erstatning for Portnoy (men tak fordi de gjorde!); Nick Beggs er en bassist af rang, og bassen over dem alle, Chapman Stick, klæder ham omtrent lige så godt, som den klæder mesteren selv, Tony Levin; Miles Davis’ musikalske protege Adam Holzman er en forrygende kapelmester bag tangenterne; Nick Tsonev er et spændende nyt bekendtskab, fyldt med jazzet rockvirtuositet; Theo Travis er efterhånden et fast faneblad i Wilsons bandmappe, men hvor er det suverænt at se ham få så meget plads, som han får her.
Legesyge vs. det innovative
Det er midlertidig ikke innovation, der gør ’Get All You Deserve’ til et live-dokument ud over det sædvanlige. På samme måde, som Steven Wilson har en tydelig forkærlighed for en lang række musikalske epoker, synes Hoile at hente sin inspiration hos surrealle, forvredne stemningsmestre som David Lynch og Antoine d’Agata.
Der er dog også en ekstra legesyg 70’er-dimension på ’Get All You Deserve’, som bidrager med noget på én gang smukt og gakket. Som de, der oplevede Steven Wilson på denne turné, også vil vide, så er der den første halve time af koncerten et transparent scenetæppe mellem publikum og band, hvorpå der projekteres videoinstallationer. Hoile syntes på sin vis som en forening af det analoge fra Pink Floyds 'The Wall'-koncept med en moderne, digital puls.
Scenetæppet bidrager desuden til nogle fantastisk smukke billeder, specielt når der filmes fra publikumssiden og ind på bandet, altså igennem tæppet. Nærbilleder af eksempelvis Steven Wilsons oplyste ansigt som en æstetisk kontur bag tæppet giver billedsiden en sprød 70’er-feel, der går hånd i hånd med den progressive rocks glansårti. Man fornemmer kort sagt, at der tænkt over skidtet.
Tolv minutters forventningsfuld suverænitet
Blandt de mange højdepunkter på ’Get All You Deserve’ står ’Luminol’ et særligt sted. Nummeret er nyt og den eneste skæring på udgivelsen, der decideret er skrevet med de pågældende musikere i tankerne. Dets tolv minutter lange funk-prog er desuden et af Wilsons 25 år lange karrieres fineste øjeblikke – det svinger, sprudler og skvulper af hjertelig bas og tør, gakket hammond.
Det er med ’Luminol’ i tankerne, at man glæder sig v-a-n-v-i-t-t-i-g meget til at høre, hvad Wilson og bandet hér kommer op med næste år, hvor de som sagt smider en studieplade på gaden sammen. I forbindelse med udgivelsen af den besøger de Store Vega i slutningen af marts. Og ih, altså, kære læser, opfordringen kunne ikke være større. Se denne dvd (eller endnu bedre: se den på blu-ray), og find ud af hvorfor.