Her behøver man ikke selv tage LSD

Populær
Her behøver man ikke selv tage LSD

De engelske doomrockere i Cathedral har for nylig fejret 20 års jubilæum og i kølvandet på dette kommer nu et varieret og fremragende dobbeltalbum.

Kunstner
Titel
The Guessing Game
Dato
26-03-2010
Distributør
Genre
Trackliste
1. Immaculate Misconception
2. Funeral Of Dreams
3. Painting In The Dark
4. Death Of An Anarchist
5. The Guessing Game
6. Edwige's Eyes
7. Cats, Incense, Candles & Wine
Disc 2:
1. One Dimensional People
2. Casket Chasers
3. La Noche Del Buque Maldito
(aka Ghost Ship Of The Blind Dead)
4. The Running Man
5. Requiem For The Voiceless
6. Journeys Into Jade
Karakter
4

I 1989 blev Cathedral dannet som et forsøg på at gøre doom-genren langsommere og mere tung. Stifter og forsanger Lee Dorrian kom fra Napalm Death, hvor han growlede, men Cathedral blev i stedet bandet, hvor man første gang fik lov til at høre hans meget specielle røst. Det har af og til måske været en hæmsko for bandet, at vokalen måske ikke virker lige stærk og gennemført, men omvendt må man også konstatere, at meget af det engelske doom-bands karisma ligger i denne lidt specielle vokal.

'The Guessing Game' spreder sig over næsten 85 minutter og kunne derfor ikke klemmes ned på én cd, og kommer så som dobbeltalbum. Promoversionen er dog beskåret med en sang, så skiven kan ligge på en disc, men det manglende nummer ’Cats, Inscense, Candles & Wine’ har nok ikke den store betydning på vægtskålen.

Det er ikke sådan, at det flimrer for øjnene og der løber små, grønklædte dværge rundt foran en, når man hører albummet, men det er nu alligevel lidt sært til tider, som var man i en eller anden rus. Det lyder som Cathedral, men det lyder også som om, man hører det på kassettebånd på en maskine, der af og til lige går en anelse op eller ned i tempoet, så pitchet skifter akkurat nok til at det lyder syret og psykedelisk. Og så lyder det af og til, som om man står midt i et eventyr, som fx i det instrumentale titelnummer. Lyden er som på forgængeren skabt i samarbejde med Warren Riker (Down, Crowbar m.fl.), og denne gang har han foretaget flere vellykkede eksperimenter med bandets lyd.

Variationen er imponerende

Hele fire år er gået siden sidste skive fra Lee Dorrian og co., men det har været ventetiden værd. Den forrige skive var også fed, men i sammenligning med nyeste opus mere regulær. 'The Guessing Game' er nemlig smukt varieret. Tung, sløv doomet til lidt mere uptempo i stenerrockens tegn. Dorrians vokal er hypnotiserende med masser af fede, melodilinjer, mens strengespillerne står for et utal af lækre detaljer, hvor især basspillet skal fremhæves. Variationen høres på 'Death of an Anarchist', der dermed fint opsummerer pladen, hvis der kun lige er tid til at høre ét nummer, før beslutningen tages, om der skal penge op af lommen.

Væk er de åbenlyse Black Sabbath-tendenser, som bandet gjorde det i på 'Supernatural Birth Machine' eller det mere ligetil gennembrudsalbum 'Carnival Bizarre'. Det nye, dobbeltalbum er sært, specielt, rockende, sløvt, tungt og fængende. Simpelthen Cathedral og skal skiven forstås som en fejring af 20 år i branchen, så er det gjort på fornem vis.

Indtil der kommer en officiel video fra bandet, kan man lade sig friste af denne teaser for albummet: