Hvad med sangene?
Det nye album med Iced Earth er vellydende. Men bandet må godt gøre lidt mere ud af sangskrivningen næste gang.
02. Democide
03. The Culling
04. Among The Living Dead
05. Resistance
06. The End?
07. If I Could See You
08. Cthulhu
09. Peacemaker
10. Parasite
11. Spirit Of The Times
12. Highwayman
13. Outro
Iced Earth har efter snart 30 års karriere fortsat ikke fundet ud af, om bandet skal spille thrash og lyde som Testament, eller om det er bedre at spille en omgang Iron Maiden-metal. Det er sådan set også ligegyldigt, bare resultatet lyder godt. Og det gør det igen på seneste udspil, ’Plagues Of Babylon’.
Albummet er særdeles velspillet og fornemt produceret med ordentligt smæk på tønderne. Vokalen er også fin, selvom sanger Stu Block godt kan blive en smule ensformig i længden.
Iced Earth er på mange måder en af frontkæmperne inden for den amerikanske power metal. Det forpligter så også, og i den forbindelse kommer Iced Earth ikke helt i mål denne gang. Det skyldes, at kompositionerne ganske enkelt ikke er gode nok.
Sangene - hva' med sangene?
Albummet lægger ud med den næsten 8 minutter lange titelsang. Og det starter solidt med en lang og tung intro, der går over i et vers, der både vokalt og musikalt hælder til at være et thrashnummer. Sangen ændrer sig dog hele tiden, idet der følges op med adskillige breaks og nye stykker. Det er musikalsk interessant nok, men der er ikke rigtigt noget, der lagrer sig i hukommelsen. Sangen mangler simpelthen den gode melodi og det genkendelige omkvæd.
Disse takter forsætter på anden sang på albummet ’Democide’, der igen starter med en lang intro, inden der sættes i gang med endnu et vers med stærke thrashkendetegn. Det er hurtigt, tungt og velproduceret, men omkvædet er elendigt.
Og sådan fortsætter det slag i slag. Der er mange gode takter, men der er for sjældent, at sangene har karakter af noget, der tilnærmelsesvis har klassikerstatus.
Fremhæves skal dog sangene ’Resistance’, som har en snært Dio over sig og ’The End’ og ’Cthulhu’, som helt klart har hentet inspiration hos Iron Maiden.
Vi laver sgu' da en Volbeat
Et kapitel (næsten) for sig er det afsluttende nummer (bortset fra en helt igennem bøvet snakkeoutro) i form af coverversionen af sangen ’Highwayman’. Der er tale om en 30 år gammel countrysang skrevet af sangskriveren Jimmy Webb. Man får i den forbindelse den tanke, at Iced Earth har tænkt noget i den her stil: ”Vi tager sgu da en countrysang, smider noget smadderguitar og noget dobbeltpedal på og inviterer nogle gæster til at synger med. Så ryger vi med raketfart op ad hitlisten”.
Har vi ikke ligesom hørt det før? Hensigten er tydelig, styg og modbydelig og understøttes af, at den ene af to gæstevokalister er Michael Poulsen (Volbeat); den anden er Russell Allen (Symphony X).
’Highwayman’ er tidligere indspillet af – ja, naturligvis – The Highwaymen (Willie Nelson, Johnny Cash, Waylon Jennings og Kris Kristofferson) samt et hav af andre countrymusikere.
Iced Earth skulle ikke have prøvet dette. Det falder fladt på maven. Michael Poulsen syntes garanteret, at det var high class at synge Johnny Cash' del af sangen. Men det burde han nu ikke.
En opsummering skal være, at ’Plagues Of Babylon’ er et ok Iced Earth-album. Men bandet har lydt bedre, og der bør fokuseres mere på sangskrivningen.