Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lyden af langvarig hjerneforrådnelse

Updated
ICed earth a narrative soundscape

Hvad sker der, når en etableret musiker mister virkelighedsfornemmelsen helt? 'A Narrative Soundscape' giver svaret.

Kunstner
Titel
A Narrative Soundscape
Dato
26-01-2022
Trackliste
01. Dystopia (A Narrative Soundscape) (06:06)
02. Declaration Day (A Narrative Soundscape) (03:03)
03. Wolf (A Narrative Soundscape) (02:23)
04. Dante's Inferno (A Narrative Soundscape) (09:55)
05. Melancholy (A Narrative Soundscape) (02:43)
06. Dracula (A Narrative Soundscape) (04:12)
07. Raven Wing (A Narrative Soundscape) (04:22)
08. Angels Holocaust (A Narrative Soundscape) (02:09)
09. The Clouding (A Narrative Soundscape) (06:13)
10. Something Wicked (A Narrative Soundscape) (11:46)
11. Watching Over Me (A Narrative Soundscape) (02:26)
12. Seven Headed Whore (A Narrative Soundscape) (01:49)
13. Damien (A Narrative Soundscape) (06:56)
14. Question of Heaven (A Narrative Soundscape) (06:00)
15. Come What May (A Narrative Soundscape) (03:44)
Forfatter
Karakter
0

Det er sikkert gået de flestes næse forbi, men Iced Earth udgav åbenbart et album i 2022. Gid det også var gået redaktørens næse forbi, for så sad jeg ikke her og skulle – som Iced Earth-fan til og med 'Horror Show' (2001) – anmelde det.

Iced Earth og Iced Earth er vel så meget sagt. 'A Narrative Soundscape' er Jon Schaffer uden band, der (undtagen trommeslager Brent Smedley) hoppede ud fra den brændende flyvemaskine, da bandleder Schaffer deltog i USA's helt egen version af et ølstuekup ved indsættelsen af Joe Biden som præsident den 6. januar 2021. 

Her er Schaffer, som det så ofte sker for konspirationsteoretikere med kuk i kysen, alene. Isoleret. Ligeglad. Og titlen siger præcis, hvad det er: billigt lydende orkestral musik eller akustiske guitarer ('Soundscape'), mens Schaffer reciterer Iced Earth-tekster ('Narrative') hen over musikken. Recitationen gør ikke noget godt for teksterne, lad mig bare sige det med det samme.

Egentlig var det en del af bogen 'Wicked Words and Epic Tales' fra 2021, og Schaffer havde for så vidt også truet med idéen i årevis, hvilket vel om ikke andet viser, at hjerneforrådnelsen var sat ind længe før urolighederne.

Hvad får man så på disse 73 minutter? Først og fremmest mindre liv og akut tristesse over, at et voksent menneske syntes, at det her var en god ide, og at vedkommende også har brugt tid på at lave det. Tristessen bliver ikke mindre, når man tænker på, hvor gode Iced Earth var engang.

Recitationerne er jammerlige og mærkeligt enslydende (stemning: konspiratorisk hvisken blandet med "oratorisk" fremførsel på særlig amerikansk manér). Særligt de mere fantasyprægede tekster med deres kejtede metrum taber på at blive reciteret. Det går lidt bedre på åbningsnummeret 'Dystopia' og afslutningsnummeret 'Come What May', der i denne setting lyder som feedet hos den tidligere bekendte, du for længst har slukket for på sociale medier. Også det peger i lyset af Schaffers senere aktiviteter på, at den har været gal længe. Den orkestrale musik lyder som computerspilsmusik fra dengang, Schaffer sidst lavede et godt album.

På en eller anden måde er Schaffer med andre ord endt med at lave et elendigt martial/neoklassisk/neofolk-album, selvom han næppe kender genren. Det er vel i og for sig passende nok, hans højreradikalisme taget i betragtning, men dén genre havde trods alt en vis selvbevidsthed og humor, når den edgelordede løs dengang i 90'erne (og nogle af pladerne var endda gode). Den slags er 'A Narrative Soundscape' helt renset for. Oprigtigheden og ærligheden og den manglende distance i projektet gør det nærmest til outsiderkunst. Uden kunstnerisk værdi.

På den måde er albummet et fascinerende casestudie i derouten, der følger af at isolere sig med konspirationsteorier og Youtube-videoer. Måske kan forskningen bruge det til noget. For alle andre er det spild af liv.