Ikke helt for metalfans

Ikke helt for metalfans

Rammstein er både et af de væsentligste og mærkeligste metalbands, og på denne opsamling viser de tydeligt, hvorfor begge prædikater er passende.

Kunstner
Titel
Made in Germany 1995-2011
Forfatter
Karakter
4

16 års eksistens er  noget man fejrer, i hvert fald hvis man hedder Rammstein, og muligvis leder efter en undskyldning for at udgive en 2 skivet opsamling. Det er i hvert fald sket, men før man leder efter ord der skal beskylde pladeselskab og band for at tænke i ussel mammon, sådan som man ofte får lyst til med greatest hits-skiver, skal man nyde tyskernes måde at gøre det på.

Det interessante er nemlig ikke opsamlingen i sig selv. CD 1 rummer de vigtigste numre med ’Du Hast’, ’Amerika’, ’Mein Herz Brennt’, ’Links 2 3 4’ samt lignende storheder, og det giver som sådan god mening. Men det er heller ikke rasende vigtig, medmindre det skulle forholde sig sådan, at man aldrig havde hørt om tyskerne og gerne ville smage på dem.

Rammstein som man ikke kender dem

Men med CD 2 giver denne udgivelse anderledes mening og berettigelse. Med enkle undtagelser er det nemlig den samme liste af numre, bare remixet af forskellige notabiliteter og det er ikke udelukkende folk fra den hårde del af musikverden.

Faith No More har for eksempel pillet al metal ud af ’Du Riechst So Gut’ – det lyder squ en anelse som opera. Pet Shop Boys har gjort noget meget sært ved ’Mein Teil’ og Meshuggah har kastet sig over ’Benzin. Men også Scooter(!), Devin Townsend og Johan Edlund fra Tiamat har givet deres besyv med på, hvordan man kan fortolke Rammstein.

Og selvom absolut ikke alle dele af tyskernes musik bliver forvandlet til det bedre, er det dog rasende interessant at høre, hvordan de også kan lyde, når kompetente mennesker får lov til at lege med produktionen.

Rammstein som man ikke vil kende dem

Selvfølgelig kommer man til at ryste på hovedet en gang imellem. Olsen Involtinis måde at dreje på knapperne i ’Amerika’ forfærdelig, og en decideret ødelæggelse af et fængende nummer, og ’Links 2 3 4’ forvaltet af Westbam er hamrende ligegyldig tekno, mens Clawfinger muligvis ikke har gjort ’Sonne’ til et bedre nummer, så har det i hvert fald givet sangen en anderledes form for brutalitet, end det tidligere rummede.

Fælles for samtlige numre er dog modet til at gøre noget andet, og det kan godt være, at metalfans, som denne anmelder, ryster på hovedet, men det er også fedt at turde, og for dem der ikke kun finder begejstring ved Rammsteins metalside, er der formentligt meget komme efter i disse remix.

Se tracklisten her: Made in Germany