Intet nyt fra fronten
Agnostic Front spiller sådan set oplagt nok på 'My Life, My Way', men stilen er godt nok temmelig udtrådt.
2. More than a Memory
3. Us Against the World
4. My Life My Way
5. That's Life
6. Self Pride
7. Until the Day I Die
8. Now and Forever
9. The Sacrifice
10. A Mi Manera
11. Your Worst Enemy
12. Empty Dreams
13. Time Has Come
Agnostic Front er et tudsegammelt hardcore-band i den punkede ende af skalaen, og med nærværende 'My Life, My Way' skulle bandet være nået op på femten albums, hvad man på den ene eller anden måde godt kan høre. Musikken er leveret drevent og med præcist doseret energi, og numrene er ligetil, som man vil forvente af et hardcoreband. Der er tilsat nogle bredt producede guitarer, der trækker det hele lidt over mod det thrashede, især i de tunge dele af musikken, som så afgjort løfter pladen.
Teksterne holder sig også dydigt til hardcore-skabelonerne og handler om stolthed, integritet, identitetskamp, om at være en hård (og alligevel lidt blød) negl og i det hele taget hvor rigtig man er, hvis man lever hardcore-stilen. Plade- og sangtitlerne siger alt. Ikke noget der hverken er egentlig pinligt eller ophidsende. Bare slidt.
Det eneste der rigtig skiller Agnostic Front ud fra mængden, er Roger Mirets unikke vokal. Speciel er den, og mange holder faktisk af den for at være så unik, andre synes, han lyder som en allike, og det er nok især hans vokal, der afgør om man synes godt eller skidt om bandet og altså også 'My Life, My Way'.
Og dér lander pladen, som en habil og dreven hardcore-udgivelse, der ikke rigtig bidrager med noget nyt, hverken i tekster eller riffs, men dog har nogle effektive tunge nogle af slagsen.