Italiensk forsøg på norsk
Populær
Italienske Fleshgod Apocalypse laver Dimmu Borgir-tricks på deres seneste 'Agony'.
02. The Hypocrisy
03. The Imposition
04. The Deceit
05. The Violation
06. The Egoism
07. The Betrayal
08. The Forsaking
09. The Oppression
10. Agony
Fleshgod Apocalypse er et relativt nyt band, der med 'Agony' sender deres anden studieplade på gaden. Og lige fra start er man ikke i tvivl om hvorfra de har deres inspirationer. Det er utvivlsomt fra norske Dimmu Borgir, og specielt deres Vortex/Mustis-æra, hvor der var meget fokus på såvel symfoniske elementer og vekselvirkningen mellem den dybe growl og den mere klassiske rene vokal.
Det inkorporerer Fleshgod Apocalypse ganske fint i et tætvævet net af dødsmetal og klassiske, symfoniske toner. Det bliver allerbedst portrætteret på 'The Violation', hvor der virkelig er højt til loftet på alle instrumenter, inklusiv guitar, trommer m.v. Og det er måske netop det symfoniske element kombineret med, at Fleshgod Apocalypse rent faktisk også kan spille fed dødsmetal, der gør, at man stille og roligt overgiver sig.
For ved første gennemlytning var jeg en anelse skeptisk og var tæt på i raseri at stemple dem som uduelige Dimmu Borgir-kloner. Men ved nærmere bekendtskab har italienerne noget over sig, der gør det værd at vende tilbage og snurre pladen et par gange mere. Og i en metalscene, hvor man har vænnet sig til, at dødsmetal enten skal komme fra Florida eller Göteborg, så er Fleshgod Apocalypse en sjov, men yderst velkommen nytilkommer.
Bevares, det bliver en smule urkomisk på 'The Egoism', hvor der er en kvindelig operasanger inde over. Hun afløses dog af en herlig, klassisk heavy-guitarsolo, og efterfølgende et tungt riff, så man kan godt tilgive, at bandet tager nogle aparte og vovede afstikkere her og der.
Alt i alt er 'Agony' en fin udgivelse, der forsøger at koble det symfoniske element med metal, som nordmændene så fint har gjort det i 20 år. I stedet for den sorte metal har Fleshgod Apocalypse taget udgangspunkt i dødsmetal og krydret det med det symfoniske og klassisk heavy-guitar. Samlet set giver jeg pladen 4 ud af 5 stjerner. For hvis man føler markedet er gået lidt i stå og trænger man til ny musik, så er Fleshgod Apocalypse måske det nye, der gør, at man overlever sensommeren uden at gå fuldstændig metalkold.