Fra det dunkle nord
Populær
Kong Kent har lyttet til norske Dimmu Borgir.
Bandet behøver ingen introduktion. De deler vandene blandt metalfans, har gjort det i 10 år og fortsætter ufortrødent på deres seneste udspil. ”In Sorte Diaboli” er noget så farligt som en konceptplade. Vi følger en ung præst, der finder ud af, at han intet har til fælles med kirken. Tværtimod. Han er det stik modsatte; en tjener af Det Onde. Der er igen kælet for detaljerne med symfoniske, instrumentale passager (endda en hel skæring), pompøse opsætninger, bundet sammen af en thrashet omgang dødsblack. Dimmu Borgir er Dimmu Borgir-metal.
Fans vil ikke blive skuffet, men hvis man skal dryppe lidt malurt i bægeret må det være, at bandet ikke rigtig har fundet på noget nyt. Siden succesen ”Death Cult Armageddon” fra 2003 kunne man måske håbe, at Dimmu Borgir har brugt al tiden på at skabe noget helt fantastisk, eftersom det ikke ligefrem er liveshows, der har tynget deres skema i mellemtiden. Men overraskelsen og wow-effekten udebliver desværre en anelse. Det er Dimmu Borgir. Ikke meget mere.