Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sorte norske stjerner

Populær
Updated
db dca

Top-stærkt udspil fra Dimmu Borgir

Kunstner
Titel
Death Cult Armageddon
Distributør
Trackliste
Allegience
Progenies Of The Great Apocalypse
Lepers Among Us
Vredesbyrd
For The World To Dictate Our Death
Blood Hunger Doctrine
Allehelgens Død i Helveds Rike
Cataclysm Children
Eradication Instincts Defined
Unorthodox Manifesto
Heavenly Perverse
Satan My Master
Karakter
4

Den norske højborg indenfor melodisk black metal har endnu engang slået det pompøse tempels døre op, og ladet den stororkestrerede musik flyde ud til masserne. Dimmu Borgir har gjort det igen, og det i vanlig stil. Det er storslåede titler, ikke mindst albumtitlen, og nu følger musikken for alvor trop. For der er gjort noget ud af musikken på "Death Cult Armageddon".

Der er ingen tvivl om, at dette her er Dimmu Borgir. De bruger strygere, kvindevokal, kirkeklokker og alle mulige mere eller mindre obskure tricks for at få lyden til at virke endnu mere pompøs end den var i forvejen. Det er store arrangementer, og den bidske vokal flyder som olie ind i musikbilledet, og gør "Death Cult Armageddon" til en sand fornøjelse for ørerne. Imellem alt dette virvar af melodiske indfald har vi så essensen af det hele: Bandet der pumper black metal lige i fjæset på én, og det bliver gjort med stil. Hele vejen igennem.

Er man til den storladne black metal der kendetegner Dimmu Borgir, så er det nyeste udspil herfra at anbefale. Den har bedre sange end dens forgænger, og det er uden tvivl bandets bedste skive siden monsterpladen fra 1997, "Enthrone Darkness Triumphant". "Death Cult Armageddon’ er et regulært spark i skridtet på dem der ikke bryder sig om Dimmu Borgir, for varen bliver leveret lige til døren, og indenfor! Er man i forvejen fan af Dimmu Borgir, bliver man en glad mand når man erhverver sig sit eksemplar! Det er en rigtig god skive.