Jorn trænger til at forny sig

Jorn trænger til at forny sig

Norske Jørn Landes vokal er stadig lige kuldegysende fantastisk. Det er den, uanset hvad han laver. Men han skal til at stramme sig an, hvis hans band skal blive til mere end en fortærsket kopi af sig selv. Vi anmelder Jorns parring med et symfoniorkester.

Kunstner
Titel
Symphonic
Dato
25-01-2013
Distributør
Trackliste
1. I Came to Rock
2. Rock And Roll Children
3. The World I See
4. Burn Your Flame
5. Man of the Dark
6. My Road
7. Time to Be King
8. Black Morning
9. Like Stone in Water
10. Vision Eyes
11. War of the World
12. Behind the Clown
13. A Thousand Cuts
14. The Mob Rules
Forfatter
Karakter
4

Det er forståeligt, at den fænomenale norske sanger Jørn Lande - hard rockens i særklasse stærkeste vokal i disse år - med sit ganske fine soloband, Jorn, falder for fristelsen til at følge Deep Purple, Metallica, Kiss, Scorpions, og hvad de ellers hedder, og lader udvalgte numre akkompagnere af et symfoniorkester.

Og isoleret set slipper han ganske fremragende fra det. Hans sange har godt nok ikke samme styrke og klasse som ovennævntes, men hans vokals styrke, dybde og bredde kan der bare ikke pilles ved. Ingen kan røre den på heavyscenen i dag. Han har forlængst distanceret ellers urørlige koryfæer som David Coverdale og Glenn Hughes.

'Symphonic' er et stærkt album, og parringen med symfoniorkestret er ganske vellykket. Lande har været så kvik ikke at tærske langhalm på bandfavoritterne, men har her fremhævet numre, som ellers ikke har gjort så meget væsen af sig. Og det er albummets styrke - ud over vokalen, that is.

Indpakket i behersket symfonisk fernis vinder flere af numrene betydeligt i forhold til originalindspilningerne. Tag eksempelvis albummets stærkeste, den storslåede ballade 'The World I See'. Et nummer, som lever et stille og upåagtet liv på Jorns seneste album, 'Bring Heavy Rock To The Land', bliver her indrullet i samlingen af all time Jorn-favoritter. På samme måde får 'Black Morning' fra samme album nyt og mere spændende liv. 'My Road', som jo nærmest er at betragte som en - dog ganske fremragende - uforløst album-intro med tydelige og hamrende lækre Dio-referencer, fremstår i den klassiske indpakning meget, meget stærkt. Men stadig uforløst.

Og nu vi er ved Dio - som Jorn i 2010 udgav et helt hyldestalbum for - er der på 'Symphonic' hele to, naturligvis vellykkede, covers af metallens største sanger, Ronnie James Dio. En stærk udgave af 'Rock And Roll Children' og en forholdsvis okay, men noget kønsløs udgave af 'The Mob Rules' fra Black Sabbaths album af samme navn.

De mange positive oplevelser på 'Symphonic', og ikke mindst det altid skønne genhør med Landes fantastiske vokal, kan dog ikke ændre på opfattelsen af, at nu er vi sgu godt nok ved at køre i ring, gå kolde og ikke mindst trænge til et gedigent los i røven, inden stilstanden indfinder sig fuldstændigt.

Det er kun rundt regnet et halvt år siden, Jorn udgav den skuffende 'Bring Heavy Rock To The Land'. hvor hovedparten af numre højst ville kunne tjene som fyld på hans øvrige album. Ud af et Jorn-katalog på i alt 14 album er der kun syv rene studioalbum med egne numre. Tre er greatest hits, to er live og to er rene coveralbum.

Skal man lede efter de bedste sangpræstationer hos Jørn Lande, skal man - netop fordi han er så forbandet produktiv og utålmodig (eller: måske forlanger hans pladeselskaber det?) - lede på de indspilninger, han har lavet enten med eller for andre kunstnere.

Jørn Lande er uhyggelig stærk med Ark, Millenium og Masterplan samt ikke mindst danske Beyond Twilight. Han er fænomenal med Avantasia, og han fremstår som en ypperlig rocksanger på Ken Hensleys fantastiske 'Blood On The Highway'. Helt klart, han leverer også i top på sine egne album, men nu er her kører han desværre bare i ring rent sangskrivningsmæssigt. Og han spytter sgu for mange plader ud.

Det spændende ville være at se ham i et sangskrivnings-parløb med en af de helt store (ja, Iommi, sgu, eller for at være endnu mere vild: Bonamassa!). Jørn Landes talent er helt parat til at blive båret hen til det sted, hvor der skabes legender. Dér, hvor han er nu, rocker han sig nærmest ikke ud af stedet.

Men: For nye Jorn-proselytter er 'Symphonic' et ganske udmærket sted at starte.