Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Knusende nyt metal fra Jyllands thrash-konger

Updated
lipid frag cover

Lipid holder stadig den hårde stil. Efter tretten år er jyderne tilbage med endnu en hård knytnæve af fremragende thrash.

Kunstner
Titel
Fragments of Eternity
Dato
05-04-2019
Genre
Trackliste
1. Fragments of Eternity
2. Only Pain Ahead
3. The Will to Be
4. Blame It on Reality
5. When the Blind Lead the Blind
Karakter
4

Det er muligt, at danske metalfans har en tendens til at brokke sig over det ene og det andet på de sociale medier. Men mangel på metalkoncerter og forskellige festivaler kan ingen kæfte op om. Over hele landet synes udvalget at være stort og varieret hvert eneste uge. Internationale gengangere gæster flittigt både i øst og vest, hvor gensynet ikke altid er særligt interessant – eller relevant.

Hvad de nye håb på den danske scene kan præstere, er derimod konstant interessant. For tiden er der mange nye oplevelser fra de unge bands, der deltager i årets Wacken Metal Battle. Men fortiden ånder også endnu. Bands fra den tid,hvor den digitale dommedag endnu ikke havde gjort det af med små heavy metal-butikker i de provinsbyer, som også havde rigeligt med lokale grupper, der med stolthed repræsenterede metallen. Fra provinshuller til storbyer var der utallige grupper i alle dele af landet blandt den første bølge af de virkelig hårde metalbands, som kom frem i 1990’ere.

Kun få er fortsat ufortrødent som Denial of God og Illdisposed, der har kørt på siden 1991. Andre fandt sammen i nye flokke og findes i nyere og nuværende konstellationer. Én blev som bekendt verdensstjerne. Et par har status som stjerneproducere. Enkelte startede labels, festivaler og beværtninger. Mange andre smed instrumenterne og tog i stedet karrierevejen som lydmænd og sceneteknikere.

Men de fleste bands fra 1990’erne er for længst forsvundet. Gået i glemmebogen. Måske fordi de rent faktisk indså, de var talentløse. Måske fordi de indså, at en dansk metalmusiker aldrig tjener mere end to potter pis. Måske på grund af konflikter i bandet. Måske på grund af misbrug. Måske fordi de stiftede familier og fik mere fokus på fuldtidsjob og huslige forpligtelser.

Måske fordi musikken og viljen i blodet var sygnet hen af mangel på anerkendelse?

For de grupper havde Danmark også sin håndfuld af – og et par af dem har heldigvis i de seneste år rejst sig fra graven.

Den slags kræver både format og nossser. Ikke bare at hvile på fortiden, men også forbinde den med nutiden og ny musik – og ikke mindst stadig være i stand til at folde sig ud live.

Detest gjorde for nyligt suverænt comeback med gruppens anden udgivelse 25 år efter debuten ’Dorval’. Live var de stadig på toppen, da de tilbage i februar var på miniturné med genrejste Thorium, der stadig også både holder live og på plade.

Vejlensiske Lipid gjorde comeback i 2014 efter en håndfuld år i opløsning. Og spille kunne i de i den grad stadigvæk. De efterlod i hvert fald ingen tvivl blandt landets metalmedier om, at de var fredagens mest fandenivoldske indslag om fredagen på Royal Metal Fest i 2017.

Lipid har altid været blandt landets ypperste thrash-bands siden deres første selvbetitlede ep udkom i 1998. Seneste udgivelse var i 2006 med den fremragende ’Deliver Us From Evil’. Og her 13 år senere skuffer jyderne bestemt ikke med ’Fragments of Eternity’.

Det er lyden af Lipid, som vi kender bandet så godt for igennem to årtier. Hundrede procent klassisk groovy thrash metal bygget op af hårde headbangerriffs og et tight sammenspil. Frontmand Søren Pedersens rå vokal holder stadig stilen, mens brormand Martin Pedersen på trommer og bassist John Smedemark sørger for en solid bund. Og hvert nummer byder naturligvis på klassiske soli fra gruppens nyeste medlem Anders Møller, der har fortid i det opløste Proces fra Horsens.

Produktionen var dog lige en tand bedre og mere hård i lyden på den nu tretten år gamle forgænger, og man kunne sagtens have ønsket sig mere end fem numre og en spilletid på 25 minutter. Tilfældet var det samme på Detests comeback ’A Moment of Love’.

Men hellere en halv plade end ingen plade fra landets veteraner af genrejste bands, der har det til fælles, at de brænder for metallen og har det i blodet, så det autentiske udtryk konstant er nærværende i musikken.