En levende hyldest til døden
Populær
Dødsmetal med glimt i øjet og nostalgifaktoren på max var hvad Thorium smed i puljen som afslutning på en god aften på Amager.
Aftenens udsendte skribent hastede fra en nærmest undersøisk koncert med Morild på Den Blå Planet til Beta, ligeledes på Amager, for at slutte aftenen af med en mere ekstrovert form for musik. Dødsmetal, en metalgenre, der altid har haft gode kår i Danmark, og denne aften ingen undtagelse.
Når man sådan kommer sent til en aften med tre bands på plakaten, så når man selvsagt ikke alt, men Devilution var rigt repræsenteret denne aften. Desværre var de andre i redaktionen på velfortjente fri-aftener og blot ude at nyde gode øl og ditto musik, så anmeldelsen kommer kun omkring Thorium. Men kollegerne sendte store ord ud efter Shadowspawn, mens der allerede i opslaget på Facebook er blevet sendte endog meget store ord efter legendariske Detest.
Hopla!
Thorium lagde ud med den stærkt rykkende 'Feral Creation'. Michael H. Andersen i vokalmæssig topform, sleske solbriller og lækkert overskæg, growlede og festede fra den lille scene på Beta. Med sig havde han en næsten ny line-up, hvor kun guitarist Jens Peter Storm har været med i bandet i længere end et øjeblik. Ny trommeslager, guitarist og bassist. Især sidstnævnte virkede meget koncentreret om sit instrument og kom ikke frygteligt langt udover scenekanten, til gengæld spillede han fedt, og havde en fremragende baslyd, der lå perfekt i mixet.
Det blev måske en smule karikeret med Andersens måde at råbe/snakke til publikum mellem numrene med diverse anekdoter, men på den anden side, så er han om nogen en der må: Pladeselskabsboss og har været en aktiv del af den danske metalscene på adskillige fronter fra før mange af Devilutions læsere blev født. Og det bærer musikken også præg af. Vi blev spurgt om vi var til Entombed, Dismember, Unleashed, Morbid Angel og andet i den dur undervejs. Jeps, det var publikum ligeså, så selvfølgeligt som svaret "Yes, I am" lyder på "Are you a maniac?" i glimrende 'Maniac' fra det fine og solide seneste album 'Blasphemy Awakes'. Amerikansk eller svensk død. Uanset hvad, der blev hyldet, så gled det ubesværet ned hos et feststemt publikum.
Nostalgi og kranier
Det er nemlig på nostalgien, at Thorium tager kegler. Det lyder ganske rigtigt, og fuldt bevidst, som meget af den dødsmetal som Andersen har lyttet til og rådyrket inden han startede Thorium i 1997. Sceneudsmykningen med skulls med dioder a la Terminator-dødsmaskiner var måske lidt klicheagtigt, men sammen med velspillet dødsmetal og en frontmand i hopla, så var det yderst fornøjeligt. En historielektion i stærk dødsmetal. Originale numre, men med et eftertrykkeligt afsæt i historien. Fuldt bevidst, en hyldest, en kærlighedserklæring.
Således lever metallens mest døde variant på allerfornemste vis. Tilbage står blot at ønske et længere sæt, og et lidt mere sammenspillet band, så der kommer mere ild under strengespillerne under en koncert. Trommeslageren røbede ærligt, at der blot havde været i alt seks øvere sammen til at få brikkerne til at hænge sammen. Seks mere og så stikker det sikkert helt af!