Gammel Dansk
Populær
Der er masser af dansk tradition på menuen hos Shadowspawn, og da musikken samtidig er glimrende eksekveret, glider den velkendte menu i grænselandet mellem catchy død og thrash ganske fornøjeligt ned.
Tilbage i den spæde gymnasietid i Greve var denne skribent forbi en bolig, der vel havde karakter af et lille kollektiv, for at købe en cd direkte af et af medlemmerne i God's Secret Army. Bandet huserede nogle år, men forsvandt så ud i glemselen.
Nu er der nyt – på sin vis – i og med at det forholdsvis nye band Shadowspawn består af netop medlemmer herfra samt folk fra Cinerator, der eksisterede i cirka samme periode. Det ene band begik sig mest i thrash, mens det andet nærmere spillede dødsmetal, og voila: Shadowspawns musik ligger lige præcis i grænselandet herimellem. Har man hørt 'Fuck You We're From Denmark'-kompilationerne, så har man for så vidt hørt meget i samme stil som det materiale, der er på den godt 25 minutter lange 'Ashes of Sorrow'.
Det betyder dog ikke, at Shadowspawn ikke er vedkommende. Overhovedet ikke, for hvor flere danske bands dengang fejlede i forhold til at skære ind til benet og på den måde fremmane de catchy elementer, så formår gutterne netop dette. Musikken er tilmed krydret med lidt atmosfære og melodisk stemning, og specielt på 'Sins of the Deciever', hvor der samples på livet løs, anes samtidig en inspiration fra Illdisposed anno '1-800 Vindication' og frem.
Simpelt, men med en fint varieret vokal
Musikken er på den døde side i familie med førnævnte Illdisposed, men det simple og effektive giver også associationer til Bolt Thrower. På thrash-siden er det 90'er-stilens som er mest fremherskende, det være sig Machine Head på den internationale front, og i vores egen andedam kan der sammenlignes med Gropes tidlige materiale.
Vokalen er en god blanding mellem råbende thrash og hæs dødsmetal, som ikke har helt samme bund som Bo Summer, men som alligevel peger lidt i den retning. Og så er der en anderledes ren vokal, der har et interessant ekko af sand desperation. Blandingen virker godt, og stilskiftene passer til musikken, uden at det virker forceret.
Shadowspawn rammer noget godt og interessant, men overordnet lider udgivelsen, på trods af tilføjelsen af nogle stemningsfulde elementer, under, at den godt kan føles som en gentagelse af den hjemlige scenes udtryk i midten af 90'erne. Det gør, at overraskelserne i musikken er meget få, men som et første møde med bandet er det et sikkert og effektivt udspil, der pirrer interessen. Shadowspawn skrives hermed bag øretm og der ses frem mod, hvad næste udspil kan byde på.