Majestæstisk dødsmetal

Populær
Majestæstisk dødsmetal

Immolation har med 'Majesty and Decay' lagt billet ind på årets udgivelse indenfor dødsmetal.

Kunstner
Titel
Majesty and Decay
Dato
05-03-2010
Distributør
Trackliste
01. Intro
02. The Purge
03. A Token of Malice
04. Majesty And Decay
05. Divine Code
06. In Human Form
07. A Glorious Epoch
08. Interlude
09. A Thunderous Consequence
10. The Rapture of Ghosts
11. Power and Shame
12. The Comfort of Cowards
Karakter
5

Det er ikke hver dags genren "dødsmetal" spytter klassikere ud. Siden genren toppede i start- og midthalvfemserne har der været langt mellem snapsene. Men i ny og næ kommer der en plade på bordet, og så er der igen fest. Det skete så flot da Nile udgav 'Black Seeds of Vengeance', og igen da Deicide blev genfødt med 'The Stench of Redemption'. Når jeg nævner sådanne vendepunkter, så er der ikke for at overdrive, men for at understrege hvor alvorligt jeg mener at Immolation har ramt plet. 'Majesty and Decay' er en virkelig god skive.

Lige fra første hug hvor 'The Purge' udfolder sig, og viser hvordan Morbid Angel burde have lydt post-Domination, til 'In Human Form' hvor Immolation udfolder sig så teknisk og vellydende, som kun Immolation kan efter at Chuck Schuldiner døde og videre til afsluttende 'The Comfort of Cowards' er der knald på. Skiven emmer af kvalitet, og det fænger øjeblikkeligt.

Immolation har i mange år været en glemt perle. De har aldrig trukket de samme overskrifter og nær så megen opmærksomhed som Cannibal Corpse, Obituary, Death, Morbid Angel, Deicide, Nile osv., men i de kredse, der sværger til dødsmetal, er de højt agtet. Meget højt. Og med 'Majesty and Decay' viser de hvorfor. Her er der kælet for hver enkelt sang, der er catchy riffs og ikke én eneste dårlig mellemvaresang. Intet fyld, bare 45 minutters kvalitetstid.

Produktionen er helt i top, og viser at disse veteraner stadig kan levere varen i studiet, og med Paul Orofino bag knapperne er de i trygge og velkendte rammer. Guitarspillet fra Taylor og Vigna står knastørt, mens såvel bas og trommer ligeledes har deres solide plads i lydbilledet. Vokalen er som vi kender den fra Ross Dolan; noget af det fedeste indenfor genren.

Det er altid farligt at forudsige noget, men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at Immolation har begået en af de bedste udgivelser overhovedet i 2010. Den vil utvivlsomt komme til at figurere på årslisterne hos mange; i hvert fald hos undertegnede. For fans af dødsmetal er denne skive et nødvendigt eje. At forbigå denne, vil være en skændsel mod god musik. Eneste frygt er, at Immolation med 'Majesty and Decay' bryder med undergrunden, for potentialet er der til et gennembrud.

Det fortjener de!

Se Immolation fortælle om 'Majesty and Decay' her: