Brutal opdatering

Kong Kent anmelder to nye dødsskiver med hørbare old skool rødder - fra Deathwitch og Anata. Deathwitch er en gang basal dødsmetal. Der er skåret ind til benet, og attituden er meget arrogant. De spiller for dem selv, og vil skide højt og flot på hvad resten af omverdenen mener om dem. Jeg vil nu alligevel tage chancen, og give et bud på hvordan, jeg mener deres musik lyder.

Det er dødsmetal som den var i starten af halvfemserne. Total retro, og det lyder faktisk godt. De spiller en gedigen metal, og pladen som helhed fremstår derfor ganske overbevisende. Bevares, attituden og sangtitlerne er en anelse naive. Det er som om de meget gerne vil chokere, og virke barske. Sådan virker det da også, men det er musikken der tæller.

Primitivt og tilbage til rødderne er Deathwitchs måde at skære deres skive på. Der er klare nik til Death, Morbid Angel, Autopsy og Massacre på skiven. Lyden ligger sig meget op af disse, og Deathwitch har set det som deres opgave at videreføre faklen med ren dødsmetal. Ingen strygere, keyboards eller andet gejl. Det er på en måde befriende at høre den slags igen i 2004, mens det dog heller ikke er nogen landevinding. De introducerer jo netop ikke noget nyt. Men de gør det godt i en stil der er etableret, og det skal de have points for.