Et karrieremæssigt højdepunkt
Dæmonerne bliver frit udstillet i et lyrisk univers, der komplementeres i det musikalske og samlet set cementerer Barks som den grænsesøgende kunstner, hun er.
HOUSE FULL OF FAKES
MIRTAZAPINE
PSYCHOSIS
WORMGIRL
MONTANA
FADED
BANSHEE
SILENT TEARS
DISGUSTED
CARDIAC
FINAL DESTINATION/WITHOUT SATISFACTION
INSOMNIAC
Mimi Barks har på kort tid udviklet sig til at være en bannerførende karakter på den alternative musikscene. Med rødder i den berlinske undergrund har kunstneren været tilstedeværende i metal-sfæren siden debutudgivelsen ’Enter the Void’ fra 2019. Det sagt var det ’DEADGIRL’ og den eminente ’SUICIDE’-single, der for alvor gav spilletid til Barks. Albummet er grundlag for kunstnerens unikke lyd, betegnet Doom Trap. Ditto var det dén udgivelse, der bragte hende til Copenhell tidligere i år. Her oplevede vi en indlevende optræden, hvor Barks gjorde sit for at skabe en musikalsk oplevelse i de tidlige formiddagstimer. Det kerneelement er bibeholdt på ’This Is Doom Trap’.
Det store genremix
Naturligt fortsætter den unge kunstner sit avantgarde mix af genreudtryk på den nye plade. Med ’This is Doom Trap’ mixer Barks igen flere stilarter og skaber en nutidig og unik lyd, der samtidig trækker historiske tråde. Helt teknisk er pladen en kombination af elementer fra trap, metal, industrial og synths. I forlængelse af Barks’ sans for stærk sangskrivning giver det et dystert, aggressivt og meget personligt lydunivers, hvor tunge beats fra trap møder forvrængede guitarer og hårdtslående metalriffs. Tilføjelsen af synths og Industrial-elementerne giver en mekanisk og kold dimension, der gør lydbilledet dystopisk og fremmedgørende.
Det er som sådan ikke noget nyt. Ghostemanes ’ANIT-ICON’ (2020) arbejder med samme tilgang til sangskrivning og tematikker. Scarlxrd læner sig ditto ind i det univers, mens en kunstner som Zhenia ligeledes gør brug af den rå, konfronterende æstetik, der også definerer Mimi Barks (lyt blot til ’Whore of Babylon’).
Dertil hænger fortiden naturligvis også ned over Barks, som en kjole af opgivende stof. Nu-metallens hyppige, lyriske udgangspunkt, ungdommens frustrationer og følelser, er tematikker der også får plads på ’This is Doom Trap’, omend Barks har en mere introspektiv og opdateret perspektiv. Det lyriske fokus gennem pladen udforsker typisk kunstnerens egne, mentale kampe, følelser af isolation og personlige kriser.
Alt er godt, så længe det ikke lyder for meget som 00’erne
’This Is Doom Trap’ er et kompromisløst album, der på alle måder repræsenterer Mimi Barks som person. Albummet består af 13 kompositioner, der typisk er af høj kvalitet, defineret af agressivitet, sårbarhed og smerte. Åbningsnummeret er et skønt, voldsomt stykke trap, hvor det metalliske element får en sekundær rolle som stemningsskaber. ’HOUSE FULL OF FAKES’ fortsætter i samme spor, men det hidsige element udskiftes med et decideret ubehageligt, ambient tema og solide beats.
Ubehaget er tilsvarende gennemgående stemningsforstærker på ’MONTANA’, der står som et af pladens bedste numre – stærkt hjulpet på vej af Yeti Bones og Ho99o9. Endnu en kompromisløs skæring, hvor det især klæder Barks at vokalisere det tyske modersprog. Resulterende i et eminent trap-nummer. Aggressivt og stemningsfyldt – som pladen generelt.
Det er blot enkelte af flere højdepunkter på pladen. Overordnet set er det en fornøjelse at lytte til Barks’ ideer, omend det metalliske indslag til tider har det med at fremstå lidt gumpetungt. Når guitaren får for meget plads, har pladen en tendens til at lyde mere af 00'erne end fremtiden, og det gør intet godt. ’BANSHEE’ er indbegrebet af den udfordring. Et versmæssigt velskrevet nummer, men det karikerede nu-metal-omkvæd trækker al vitalitet ud af nummeret.
Når kombinationen lykkes, er det til gengæld overbevisende. Netop det tilføjede element af guitar giver ’SILENT TEARS’ et effektivt løft på et nummer, der i forvejen er ustyrligt ubehageligt, musikalsk som lyrisk. Det samme gør sig gældende for ’FADED’ og ’DISGUSTED’, hvor vi igen får guitaren tilbagetrukket, som et solidt grundlag for Barks musikalske udfoldelser.
Trods enkelte mangler er ‘This Is Doom Trap’ et solidt og til tider voldsomt album, der cementerer Mimi Barks som en unik og grænsesøgende kunstner på den alternative musikscene. Det er en rejse med et menneske, der har meget på hjertet og mange dæmoner, der får lov til at leve i fuld flor i det lyriske såvel som musikalske univers – et nuværende højdepunkt for den unge kunstner.