Mørket og Satan er tilbage!
Populær
Gorgoroth er tilbage, ondere end længe og uden Gaahl, men med Infernus usvigelig sikkert bag de sataniske toner!
Prayer
Rebirth
Building a Man
New Breed
Cleansing Fire
Human Sacrifice
Satan-Prometheus
Introibo ad Alatare Satanas
Der er løbet meget urent blod gennem åen hos Gorgoroth siden udgivelsen af 'Ad Majorem Sathanas Gloriam', der udkom i 2006. På dette tidspunkt var kløften mellem Infernus på den ene side og Gaahl og King på den anden allerede brudt ud i fuldt flor. Med tre så stålfaste kunstnere, var det næsten uundgåeligt at det på et tidspunkt ville slå gnister internt i det band der, om nogen, var bannerførerne fra Norge. Bandet der videreførte hvad Mayhem, Burzum, Darkthrone m.fl. startede tilbage i 1991; det sataniske korstog fra Norges black-metalmiljø. Det havde de gjort godt i lang tid, men da Infernus, Gaahl og King ragede uklar, så gik det galt.
Krigen om rettighederne til navnet og bandet kender de fleste. Gaahl og King gjorde brug af det i 2007, da de rejste jorden rundt og gav koncerter, hvor den fik alt hvad den kunne trække med show, flammer, kors og nøgne mennesker. Alligevel var det Infernus der trak det længste strå ved domstolene, og nu står vi så med resultatet af den hårdnakkede indsats det grundlæggende medlem lagde for dagen i de år, hvor Gaahl og King løb med opmærksomheden. Den indestængte vrede Infernus nu endelig har fået afløb for, skinner igennem på pladen, og det passer som fod i hose når vi snakker ondskabsfuldt black metal. For 'Quantos Possunt ad Satanitatem Trahunt' er en ond skive.
Infernus har allieret sig med gamle fæller, heriblandt tidligere forsanger i Gorgoroth, Pest, som nu er tilbage i folden, samt Obituary-bassist Frank Watkins, der meget passende har fået navnet 'Bøddel' i Gorgoroth. Og sidst, men ikke mindst, Tomas Asklund på kedler. Hans navn burde også give genklang hos den hårde kerne af genrens fans.
Pladen er umiskendelig Gorgoroth. Ondt, minimalistisk og alligevel velproduceret. Det er en hårfin balancegang som Infernus mestrer på denne plade. For der er også plads til riffs der rent faktisk er groovy og, tør man sige det, melodiske. Her står bl.a. 'Rebirth' og 'New Breed' frem som nogle af de første sange jeg genkendte efter en håndfuld gennemlytninger.
Disse to sangtitler illustrerer også ganske klart, at Gorgoroth er blevet genfødt. Pest skriger sågar 'Rebirth of Gorgoroth!' midt i netop 'Rebirth', og understreger dermed, at der er blevet sat et punktum i tabloidhistorierne omkring hvem der er Gorgoroth, og hvem der ikke er.
'Quantos Possunt ad Satanitatem Trahunt' er en fuldendt udgivelse, helt i den norske ånd. Her er ikke brugt hverken strygere, kvindevokal, keyboards eller andet gejl, der kan tilfredsstille et pengegrisk pladeselskab. Det her er satanisk black metal når den er allerbedst. Det er i starten noget man skal vænne sig til, hvis ikke ens musikalske øre på forhånd er prædisponeret for dette, og alligevel så lettilgængeligt, at det nok skal omvende en enkelt ny lytter eller flere, når først Infernus har fået lov at messe i cd-afspilleren nogle gange.
Her ved udgangen af 2009 tegner Gorgoroth sig i hvert fald for en oplagt kandidat til årets bedste black metal udgivelse. Der er flere der også bejler til den titel, men der er ingen tvivl om, at Gorgoroth med 'Quantos Possunt ad Satanitatem Trahunt' har bedrevet en mindre mesterværk i genren, og er man bare en smule interesseret i black metal, så bør denne udgivelse hjem til samlingen hurtigst muligt.
Ondt!