Ny vind i sejlene

Ny vind i sejlene

King Of Asgard har givet vikingemetallen ny vind i sejlene med en vellykket sammensmeltning af det metalliske og det folkemusikalske.

Titel
... To North
Dato
27-07-2012
Distributør
Trackliste
1. Intro
2. The Nine Worlds Burn
3. The Dispossessed
4. Gap of Ginnungs
5. Bound to Reunite
6. Nordvegr
7. Up on the Mountain
8. Plague-ridden Rebirth
9. Harvest (The End)
10. ... to North
Forfatter
Karakter
4

Det svenske band King Of Asgard har i interview udtalt at de ikke rigtig synes at genrebetegnelsen ”viking metal” passer specielt godt på deres musik. Nu er der bare det ved det, at kvartetten hedder 'King Of Asgard' (en henvisning til Odin) og spiller en moderat form for blackmetal/blackened death metal med tydelige musikalske henvisninger til svensk folkemusik a la jazzpianisten Jan Johanssons (ham med 'Jazz på Svenska' (og far til Anders og Jan Johansson, som vil være bekendt fra en del metalliske sammenhænge, red.)). Teksterne handler oven i købet for det meste om de gamle nordiske guder, hvorfor det ikke er helt urimeligt at brændemærke det som viking metal -  hvilket der heller ikke er nogen skam i.

King of Asgard har nemlig med '... To North' begået et meget fint, varieret og i det hele taget solidt komponeret album, der holder et højt niveau hele vejen igennem. I vildskab ligger det et sted mellem Amon Amarth og Unleashed, men det groover mere pga. de mange tredelte taktarter (det, som musiklærere vist kalder for ”valsetakt”) og trioliseringer (som vi kender fra eks. blues).

Overbevisende folkemusikalske indslag

Især glæder det, at det er lykkedes King Of Asgard at få de folkemusikalske melodier naturligt ind i riffene, så de fungerer som metalriff. Mange bands med hang til at farve deres rockmusik med noget præmoderne, kan have en tendens til bare at lave et ordinært rocknummer tilsat sækkepiber og rasler (f.eks. In Extremo) eller helt at se bort fra den musikalske side af det og bare spille metal og synge om vikinger (f.eks. Amon Amarth). For Kings Of Asgard er det derimod lykkedes at underbygge teksterne om de gamle guder med elementer fra den svenske folkemusik, hvilket giver en overbevisende og autentisk helhed. (Og så pyt med, at ingen rigtig ved, hvordan vikingernes musik i virkeligheden lød …)

Bedst er albummets intro og første nummer (der hænger sammen). Nummeret hedder 'The Nine Worlds Burn' og er et vaskeægte hit, med et meget iørefaldende og bombastisk riff, man kommer til at holde af med det samme. Hvis det er forstået rigtigt, handler sangen om Ragnarok, og hovedriffet  er det samme som introens, hvor sidstnævnte dog også har horn med, som giver et hint om at man skal forstå hornene såvel som riffet som vagtguden Hejmdals blæsen i Gjallarhornet – meget vellykket er det.

Fine detaljer

Numrene på resten af pladen har ikke samme hitkvaliteter, men er ikke dårlige af af den grund. Et nummer som 'Gap of Ginnungs' er en blackmetallisk sang i half time, der i sit majestætiske feel og guitarlyd i øvrigt godt kunne minde om det sene Satyricon. Et andet vellykket track er 'Up On The Mountain' som både har et herrekor, grindende guitarer og et nedtonet og derfor listigt lydende vers.

De svenske folkemusikalske elementer er især tydelige på numre som 'Nordvegr', ' Harvest (The End)' samt afslutteren og titelnummeret '...To North', der med sin klaverintro giver klare mindelser om førnævnte Johansson. Skulle man dog udnævne et hit nummer to på pladen, må det blive det nummer der ligger fjernest fra det folkede (uden dog helt at have lagt det væk) ,nemlig 'Plague-ridden Rebirth'. Det er både musikalsk og i tekstindhold mere bare black death, og handler altså ikke om asernes verden.

Pånær 'The Nine Worlds Burn' kræver albummet dog nogle gennemlytninger, for der er faktisk mange fine detaljer og forskelle mellem numrene, men de er netop så fine, at de ikke gør væsen af sig lige med det samme. Måske derfor kan pladen godt virke lidt langtrukken sine steder, og man kan i samme åndedrag anklage pladen for at være lidt for kontrolleret og på sin vis afdæmpet, siden så mange af numrene ikke faldbyder sig selv. Giver man '... To North' en chance finder man under alle omstændigheder rigtig megen rigtig god musik rundt omkring i hjørnerne.