Potent svensk metervare
PopulærFullforce overrasker med en dejligt frisk og fremadbrusende omgang heavy metal.
02. Break It, Crack It, Destroy It (3:45)
03. Back To Life (3:08)
04. A Night To Remember (3:38)
05. Karma (4:43)
06. Whispers (3:14)
07. Smile At The World (3:44)
08. Hate...Love...Drop It! (4:37)
09. Visions (5:09)
10. Course Of Life (3:41)
11. Awesomeness (3:13)
12. Mysterious Ways (5:13)
13. Strongest Thing Of All (4:13)
Svenske Fullforce har mange rødder i Hammerfall, guitarist Stefan Almgren og
trommeslager Anders Johansson (og i øvrigt også hos en vis Yngwie Malmsteen) har
tidligere udfoldet sig der, og musikalsk befinder de sig heller ikke så langt fra de svenske
true-metal-stjerner, men der er dog tale om betydeligt mere heavy metal i denne udgave -
og samtidigt langt færre ridder-finter.
Hvis man skal blive ved sammenligningerne, så klæder det helt afgjort Fullforce, at
de satser på lidt gedigen ondskab, vrede riffs, og at det, trods stormelodiske tiltag, holder sig til at være dystre, metalliske og aggressive. Originale er de dog på ingen måde, og
sandsynligvis vil de drukne i mængden af lignende bands, hvis altså ikke de spillede
fermt, kunne deres sangskrivningshåndværk, havde et fint navn via fortiden og i øvrigt en
dygtig sanger i Mike Anderson.
Som skæring nummer 4 befinder der sig så en lille overraskelse - nemlig den ægte dygtigt
sammenskruede powerballade 'Night To Remember', der muligvis ikke helt går i spænd
med resten af skivens potente heavy metal, men som til gengæld er en fremragende
lighter-vifter. Denne skribent har flere gange taget sig selv i at have den kørende på
hjernen, og poppet eller ej - et eller andet har Fullforce gjort rigtigt.
Heldigvis fylder heavy metallen mest, og det er jo derfor man sætter skiven på. Den del
har de som nævnt fint styr på, men man kunne godt savne, at de turde prøve noget mere
og arbejde på et mere personligt udtryk. Der er ikke nok selvstændighed, og det ender med
metervare, fordi man har hørt noget lignende før i mere tjekket udgave.