Rutineret comeback

Rutineret comeback

'Reborn in Defiance' er indspillet med Biohazard i originalt line-up, og det er der kommet nogle ret vellykkede numre ud af.

Kunstner
Titel
Reborn In Defiance
Dato
20-01-2012
Distributør
Trackliste
1. 9:IIIX6.941
2. Vengeance Is Mine
3. Decay
4. Reborn
5. Killing Me
6. Countdown Doom
7. Come Alive
8. Vows of Redemption
9. Waste Away
10. You Were Wrong
11. Skullcrusher
12. Never Give In
13. Season the Sky
Karakter
4

De gamle hardcore/nu metal-pionerer, Biohazard har cirka et kvart århundredes historie bag sig. De har eksisteret i forskellige konstellationer, men gik i opløsning tilbage i 2006, for så at blive gendannet nogle år senere med de originale medlemmer, som en slags fejring af tyveårsjubilæumet. 'Reborn in Defiance' er det endelige resultat af dette, for efter at pladen var færdigindspillet i 2011 forlod Evan Seinfeld (bas/sang) bandet igen, i god ro og orden.

Pionererne kigger tilbage

At kalde Biohazard både hardcore- og nu metal-pionerer er måske lidt provokerende, siden de aldrig rigtig har set sig selv som et hardcore- og da slet ikke nu metal-act. Men bandet har siden begyndelsen blandet metal og punk på samme måde som flere af dets byfæller har, og dertil føjet rap, som så siden udviklede sig til halvfemsernes nu metal, så den er god nok. Og netop denne blanding af punk, metal og rap er hvad 'Reborn in Defiance' byder på, og man hører tydeligt, at det er det originale Biohazard, der har lavet den.

Musikken er enkel i ordets bedste forstand: Et par gode riffs pr. sang og et fængende omkvæd. Ingen af elementerne kommer til at tage opmærksomheden fra et givent nummers helhed - så ingen grund til at bakke yderligere på eftertænksomhedens skolelærerpibe her.

Helt som forventet finder man både hurtige og langsomme passager spredt ud over hele pladen, og der er skruet behageligt ned for det rappede, som man dog titter frem på 'Countdown Doom' og 'Vows of Redemption'. Sidstnævnte nummer er et af de mere eksperimentelle, for det starter og slutter med klaver og har et sydstats-blueset chorus-guitarriff som underlægning til versets rap. Omkvædet er dog mere i tråd med resten af pladen med åbne forvrængede akkorder og en fin, vemodig melodi. 

Sangene er i højsædet i det hele taget er det melodiske på denne plade noget af det mest vellykkede. Især 'Decay' skal roses for dette, men også 'Come Alive's groovende og cool melodiske bøllekor er et godt eksempel dette, især fordi kontrasten til resten af nummerets blastbeats er ret godt skruet sammen. Heller ikke 'You Where Wrong' går helt galt i byen når vi taler melodi, for det er nærmest 'Load'-Metallica'sk a la 'Bleeding Me': Storladent, grænsende til det svulstige, følsømt, men frem for alt et stramt arrangeret nummer, der ikke har noget overflødigt i sig.

Pladen er ikke overdrevet i nogen retninger. Hverken overdrevet vild, tung eller vred. Numrene er til gengæld ret vellykkede og i den forstand, kunne Biohazard godt kandidere til at være hardcorens svar på Motörhead: Lidt skæg og larmende ballade her og der, men først og fremmest bare et band der spiller sange. Så kan man godt lide, hvad man kunne kalde musikalsk sund fornuft og godt håndværk, så vil 'Reborn in Defiance' bestemt være noget for én.