Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Så fedt som coveret er sejt!

Populær
Updated
Så fedt som coveret er sejt!
Så fedt som coveret er sejt!
Så fedt som coveret er sejt!
Så fedt som coveret er sejt!
Så fedt som coveret er sejt!

At Autopsy er tilbage har man vidst nogle år, men nu foreligger beviset endelig i et fuldt og godt album, som endda holder en spilletid på omkring time.

Kunstner
Titel
Macabre Eternal
Dato
31-05-2011
Distributør
Trackliste
1. Hand of Darkness
2. Dirty Gore Whore
3. Always About to Die
4. Macabre Eternal
5. Deliver Me From Sanity
6. Seeds of the Doomed
7. Bridge of Bones
8. Born Undead
9. Sewn Into One
10. Bludgeoned and Brained
11. Sadistic Gratification
12. Spill My Blood
Karakter
4

Det er stort set den samme besætning som dengang i 1987, hvor bandet blev dannet. Autopsy har dog aldrig været så stabile i forhold til bassist-rollen, men ellers er det stadig Chris, Danny og Eric, ligesom på de fire albums, som bandet udgav i årene '89'95.

Efter Autopsy dannede Chris og Danny Abscess, som var mere hardcore-punk-inspireret en retning som 'Shitfun', det sidste Autopsy album, også var drejet lidt mod.

Det vil være tosset, at sammenligne 'Macabre Eternal' med de gamle skiver, da mange sikkert tillægger dem en vis nostalgi efter så mange år, og den nostalgi kan et nyt album naturligvis ikke konkurrere mod. Men man kan nu godt høre, at det er Autopsy. Der er Chris' growl, de syge tekster, og en skramlet bas godt fremme i lydbilledet, og så en art dødsmetal, der lige har en snert af noget punket over sig.

Albummet har en frisk produktion, der er både nutid og fortid værdig. Det kan lyde lidt som en opdateret Sunlight Studio-lyd... som om der lige er skelet lidt til en omgang Entombed fra 1990, men med nutidens kontante power i produktionen.

'Macabre Eternal' er fra første lyt et solidt stykke arbejde, der tydeligvis har sine kvaliteter, men snurren efter snurren i cd-afspilleren afslører, at der er numre som hæver albummet betragteligt fra en jævnt stærk midterkarakter. Hør bare 'Seed of the Doomed' med sin forførende og dystre guitarlead, som en del af det bærende riff. Og så er der den lange 'Sadistic Gratification', der med sine 11 minutter kommer rundt om alt, hvad der er af godter på pladen: tempo, doom, melodi, aggressioner, dysterhed, horror, seje growls, syge growls ja...alt!

Autopsy er helt klart tilbage, og vil med denne skive sagtens kunne erobre masser af nye fans og få de eksisterende fans til atter at savle som et rådnende lig. Vi ses på Roskilde!

Stir på det seje cover herunder og hør anmelderens favorit på skiven, nemlig 'Seed of the Doomed':