Så stærkt som for 20 år siden
Populær
Grave er tilbage på det pladeselskab, der udgav bandets klassikere fra 90'erne. Også dødsmetallen har taget en drejning mod en mere oldschool lyd.
Der står atter Century Media på et album fra Grave, så det blev kun til en afstikker for 2 album, for ellers har svenskerne været ganske trofaste overfor det tyske selskab, som nu har udgivet 8 af bandets 10 album. Så der er for så vidt ikke så meget nyt på det område, men det er der på bemandingen i bandet. Ola Lindgren, bandets stifter, er stadig med, og han har også stadig fat i Ronnie Bergerståhl, som har haft trommeposten siden 2006. Men for første gang på en Grave-skive finder man nu Mika Lagrén på guitar og Tobias Christiansson på bas.
Og det nye blod har været tiltrængt, for Ola har udtalt, at det var en lettelse, at der pludselig også var andre, der tog aktivt del i sangskrivningen, som han ellers har været nærmest alene med i over ti år.
Om det er derfor, at Grave lyder vitalt og levende igen på trods af en klassisk, brutal svensk dødslyd, som Ola har fundet frem til bandet i sit studie Studio Soulless, skal være usagt. Men skarpt og råddent på den gode måde lyder det.
Det er ikke helt en Studio Sunligt "buzzsaw"-guitarlyd, men det er stadig en fyldig og ret diskant skærende guitarlyd, som tager sig rigtig godt ud med det solide bastryk. Sangskrivningen er veludført med både riffs, der hurtigt sætter sig, og så deciderede hooks i vokallinjerne, så man som minimum hurtigt lærer titlerne på sangene. Og så er sangskrivningen også ret klassisk med både vers-omkvæd-vers-omkvæd-mellemstykke osv., og selvom det måske er kedeligt for nogen, så er det en opskrift, der virker for de fleste. Grave får i hvert fald det bedste ud af det.
Elegante skift fra hurtigt til tungt
Tempoet er godt varieret, så der både er plads til masser af smadder, men der serveres også masser af solid mid-tempo groove på dette jubilæumsalbum. I flere af de tunge stykker er der noget lækkert leadguitar ind over, hvilket giver associationer til tidlig Dismember.
Hver sang har et eller andet som gør, at den stikker ud fra de andre, men ikke mere end at de 9 sange og introen passer aldeles glimrende sammen. Ja, faktisk lykkes det bandet at blande thrashriffs, som Kreator kunne have kreeret, ind med succes i 'Perimortem', mens resten af numrene trækker mere på dødsmetal.
Det er derfor det mest holdbare album Grave har lavet siden ... ja, det må vel være siden 'Soulless'. Et frisk dødeligt pust. Verdensklasse.