Satans græske disciple
PopulærGræske Satan's Wrath følger dystert og mørkt op på forrige års debutalbum med endnu en rå og 1980'er-thrashet hyldest til Satan.
2. Die White Witch Die
3. Archfiend
4. Ecstasies of Sorcery
5. Satan's Blood, Lucifer's Fire
6. All of Us Witches
7. Lives of the Necromancers
8. Aeons of Satan's Reign
Det er kun lidt over et år siden, at det græske blackened thrash metal-band Satan's Wrath debuterede med den rå og mørke 'Galloping Blasphemy'. Devilution kastede fire stjerner efter den stabile udgivelse, som endda fandt vej til førstepladsen på redaktørens årsliste over de bedste udgivelser i 2012.
Debuten havde en musikalsk stil og lyd, der gennemført mindede om et deja-vu fra 1980'erne, der trak på bands som Mercyful Fate, Coroner, Celtic Frost, Bathory og Possessed, mens teksternes konsekvent kun omhandlede Satan, hekse og sort magi.
Fra duo til kvintet
I teksterne er der intet nyt under den sorte sol på efterfølgeren 'Aeons of Satan's Reign'. Satan og sort magi er stadig konstant i fokus, hvilket åbningsnummeret 'Only Satan is Lord' heller ikke efterlader nogen tvivl om.
Til gengæld er duoen nu blevet udvidet til en kvintet, hvor tre nye medlemmer har overtaget henholdsvis bassen og trommerne fra frontmanden Taz D., mens endnu en ekstra guitarist også er blevet tilføjet.
Frisk blod løfter niveauet
Musikalsk har det løftet bandet en anelse, så sangenes struktur byder på flere guitarriffs, flere guitarsoli og et mere fængende og varieret trommespil. Dybden høres specielt i et nummer som 'Satan's Blood, Lucifer's Fire', der fremstår mere velskrevet og gennemtænkt med flere old school thrash-riffs, end hvad debutens numre rummede.
'Lives of Necromancers' er på linje med klassisk Mercyful Fate, og mon ikke også King Diamond ville nikke anerkendende til teksten, når Tas D. dybt og råt growler "Bow to Lucifer, Lord Satan!"
'Only Satan is Lord' er skivens mest aggressive satan, hvor det ondes alfader hyldes igennem fem minutters non-stop hurtigt speed- og thrash metal, der tydeligt sætter streg under bandets energiske sans for genren.
Suveræn sort afslutning
Titelnummeret lukker albummet af som det bedste nummer, der gennem en otte minutters melankolsk rejse tager lytteren helt ind i grækernes sorte sind. Nummeret veksler mellem ren guitar, et hav af tunge og melodiøse riffs, masser af soli og en eminent og skrigende vokal fra den kompromisløse frontmand.
Sådan er Satan's Wrath en gennemført hyldest til 1980'ernes metal og Satan, og er man til den slags, er der ingen vej uden om de græske satanister, der med et komplet line up, forhåbentligt nu også snart finder vej til landevejene og aflægger Danmark et besøg i den hornedes navn.