Tot und Thrash
Sijjin debuterede i 2021 med en omgang død iblandet et ordentligt skud thrash. Det er faktisk en ret vellykket debut.
2. Dagger of A Thousand Deaths
3. Those Who Wait to Enter
4. Sumerian Promises
5. Angel of The Eastern Gate
6. Hunting the Lizard
7. Unchain the Ghost
8. Darkness on Saqqara
9. White Mantras Bleed from Black Magic
10. Outer Chambers of Entity
11. Condemned by Primal Contact
2022 er i gang, og året starter igen med at Devilutions redaktør uddeler tvangsboller i form af udgivelser, som vi missede i det forgangne år. Disse tvangsboller skal så igennem en opsamling til anmeldelse inden de hårdt prøvede skribenter kan gøre sig forhåbninger om at få lidt lagkage i 2022.
Hos denne anmelder er så bl.a. andet havnet Sijjin, der spiller en blanding af dødsmetal og thrash metal. Det er så nok ikke lige umiddelbart en ønskegave hos undertegnede. Men det nu ikke helt skidt. Så langt fra.
Sijjin er en trio med base i Berlin. En blanding af tyske, spanske og baskiske musikere. Udgangspunktet er dødsmetal, men der er skruet godt op for tempoet i mange af sangene. Og det klæder musikken. Thrashinfluencerne er ikke i Metallica/Megadeath stilen, men ligger nærmere op ad noget tysk thrash metal, hvilket vel ikke er så mærkeligt med basen i Tyskland.
Der er ikke mange svinkeærinder. Der gås hårdt til stålet fra starten med ’Deamon Blessex’, som lægger ud i et fint opskruet tempo.
">
Når man skal have en growlende vokal i thrashtempo, kan det måske knibe med at følge med. Men det går nu ganske fint for bassist og vokalist Malte Gericke. Ind imellem skrues der lidt ned for tempoet som i ’Those Who Wait to Enter’. Men i hovedparten af sangene er hastigheden i top.
Fremhæves skal guitarspillet fra baskeren Ekaitz Garmendia. Det er hårdt, præcist og med en høj grad af melodi i soli. Helt overraskende er det så alligevel, da Garmendia midtvejs på albummet lige pludselig spiller et halvandet minut langt klassisk spansk stykke instrumental musik med titlen ’Hunting the Lizard’
Det er ikke alle sangene på ’Summarian Promises’, der er lige mindeværdige, og mod slutningen af albummet bliver den galoperende rytme måske en smule ensformig. Men det er et lovende debutalbum fra et band, som vi formentlig vil komme til at høre meget mere til.